07.12.2017 | Navnenyt

Minuba ansætter tre nye medarbejdere

Kasper, René og Lean

Århus-kontoret får 3 nye salgskonsulenter med fokus på kunderne i det jyske.

Det er med stor glæde, at vi kan byde tre nye medarbejdere velkommen i Minuba. De tre er René Jensen, Kasper S. Larsen og Lean S. Hansen, der alle tre netop er startet i jobbet som salgskonsulenter i Minuba Her skal de hver især betjene Minubas mange kunder i det jyske. Vi er glade for at få jer med om bord!

Mød dem og læs mere om, hvad deres rolle bliver i Minuba nedenfor.

René Jensen

René Jensen er Minubas nye salgskonsulent, som vil få ansvaret for Minubas kunder i det nordjyske.

René har 15 års erfaring fra byggebranchen, hvoraf han i de sidste 8,5 år har arbejdet hos Lemvigh-Müller.

Igennem sine mange år hos bl.a. Lemvigh-Müller, har René opbygget et dybdegående kendskab til håndværkernes daglige udfordringer: ”Der er alt for mange administrative opgaver, der desværre tager for meget tid.”.

René vil derfor hjælpe håndværkerne med at digitalisere deres drift, og netop programmer som Minuba kan afhjælpe mange af disse udfordringer: ”Digitaliseringen af byggebranchen er i fuld gang, og jeg vil gerne være med til at tilbyde håndværkerne værktøjerne til at blive en del af digitaliseringen. Gøre deres hverdag lettere, gøre dem mere professionelle og give dem et overblik, så de kan drive deres virksomhed mere effektivt og øge deres likviditet”. René har store forventninger til jobbet som salgskonsulent hos Minuba, hvor kunden altid er i fokus og hvor samarbejdet er vægtet højt. ”Jeg glæder mig til at være med til at vise kunderne, at Minuba har KUNDEN i fokus og alle afdelinger i Minuba har ét fælles mål - nemlig at give vores kunder en god oplevelse.”

Kunne du tænke dig at høre mere om Minuba eller Renés nye job hos Minuba, kan han kontaktes på mail: rej@minuba.dk eller på tlf.: 71 96 18 92

 

Lean S. Hansen

Mød Lean S. Hansen, Minubas anden nye salgskonsulent.

Lean har i de sidste mange år arbejdet hos vores kon-kollega EG, hvor han har solgt IT-værktøjer til håndværksbranchen. Han har derfor, ligesom René, et solidt kendskab til håndværkernes daglige administrative udfordringer samt kendskab til, hvordan digitale systemer som fx Minuba kan være med til at løse disse.

Jeg har store forventninger til jobbet hos Minuba, og jeg glæder mig til at være med på den enorme vækstrejse, som Minuba er på. Det var især den gode energi og det store engagement blandt alle medarbejderne, som tiltrak mig” siger Lean.

Privat er Lean gift med Kristine og bor i Mårslet. Han er far til Emma på 4 år og parret venter desuden tvillinger til januar.

Kunne du tænke dig at drikke en kop kaffe med Lean, eller høre mere om Minuba, kan han kontaktes på mail: lsh@minuba.dk eller på tlf: 71 96 18 12

 

Kasper S. Larsen

Sig hej til Kasper S. Larsen. Han er Minubas tredje nye salgskonsulent. Kasper vil få ansvaret for Minubas midtjyske og sønderjyske kunder.

Kasper har mere end 10 års erfaring med salg til håndværksbranchen og har senest været ansat hos Würth. Han har igennem de sidste par år opbygget et solidt netværk og et stærkt kendskab til de lokale håndværkere i det midtjyske. Han mener, at digitalisering er fremtiden, hvis man skal drive et firma til en god forretning.

Jeg glæder mig til at komme i gang og give kunderne nogle gode oplevelser med Minuba, som kan hjælpe dem til at drive deres virksomheder frem til en god forretning”, siger Kasper.

Kasper bor i Silkeborg sammen med sin kæreste og sine to børn på 4 og 7 år.

Kunne du tænke dig at høre mere om Kasper eller Minuba, kan han kontaktes på mail: ksl@minuba.dk eller tlf: 71 96 14 88

 

Læs mere her: https://minuba.dk/minuba-ansaetter-tre-nye-medarbejdere/

Mere fra Minuba ApS

Minuba ApS

minuba.dk

Er du klar til at effektivisere din virksomhed? Skab overblik, brug dine ressourcer effektivt, spar tid og tjen penge - med elektronisk sags- og ordrestyring! Minuba er online ordre- og sagsstyring til både mindre og større virksomheder. Med Minuba får din virksomhed en integreret løsning til elektronisk sagsstyring. Du får overblik over virksomhedens opgav…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere