23.11.2009

Natural Refrigeration Award uddelt i Frankfurt

Virksomheder, institutioner og enkeltpersoner, der arbejder for bæredygtige løsninger inden for køle- og klimaanlæg blev hædret med kåringen af årets Natural Refrigeration Award.

Eurammon, som er et fælles europæisk initiativ for virksomheder, institutioner og enkeltpersoner, der går ind for en øget anvendelse af naturlige kølemidler, overrakte Natural Refrigeration Award til dette års vindere på deres årlige medlemsmøde i Frankfurt. Førstepræmien gik til Julia Mildenberger fra Technische Universität Braunschweig og hendes afhandling om "R744 two-phase natural circulation for heat pump defrosting". Som en del af sin undersøgelse udviklede Mildenberger en ny, mere energi-effektiv metode til at afrime en kuldioxid-dreven varmepumpers fordamper. Den nødvendige varme udvindes fra varmtvandsbeholderen i den naturlige cirkulation og transporteres til fordamperen ved hjælp af tæthedsforskelle i køleelementet. I varmepumpetilstand vender den opnåede energi senere tilbage til tanken med en højere effektivitet. Andenpræmien gik til Dr. Samer Sawalha fra Stockholm Royal Institute of Technology for sin afhandling om "Carbon dioxide in supermarket refrigeration”. På tredjepladsen var Dr. Stefan Elbel fra University of Illinois med ph.d.-afhandlingen "Experimental and analytical investigation of a two-phase ejector used for expansion work recovery in a transcritical R744 air-conditioning system".
Med Natural Refrigeration Award’en opmuntrer eurammon unge forskere, der arbejder på bæredygtige løsninger i køle-og klimaanlæg ved at anerkende den bedste videnskabelige afhandling inden for naturlige kølemidler. Det er tredje gang prisen uddeles. Første-, anden- og tredjepladsen vinder, udover æren, 5000 euro.
-JR

Mere fra Justine

Justine Aagaard Rodian

Se profil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere