Naturlig varme er guld værd for landbruget - og en sikker vinder for miljøet

Der er god økonomi i at investere i miljøvenlige og naturlige varmeløsninger som gyllekøling, viser erfaringer fra Vølund Varmeteknik.

Med tilskud på op til 65 pct. i VE til procesordningen er der god økonomi og masser af fornuft i at konvertere til vedvarende energi. Og hvis man samtidig vælger, at den vedvarende energi eller varmegenvinding skal hentes i forbindelse med gyllekøling, så reduceres fordampningen af ammoniak med op til 30 pct. Derved har man reelt slået to fluer med ét smæk. Og skal man udvide besætningen, kan planer om gyllekøling desuden hjælpe en ansøgning igennem.

Ovenstående er blot et eksempel, som Vølund Varmeteknik peger på som en økonomisk attraktiv og miljøvenlig varmeløsning for landmænd eller de firmaer, der opfører stalde til landbruget. Den udvundne varme - eller overskudsvarme om man vil - kan bruges til bolig- eller staldopvarmning.

Hjælp til ansøgninger

Ved at tænke i alternative og vedvarende løsninger som gyllekøling, pille- og biokedler, varmepumper og jordvarmeanlæg kan danske landmænd i mange tilfælde fuldstændigt droppe fossile brændselstyper som olie - og samtidig spare på drifts- og varmeudgifter. Det kan mærkes direkte på bundlinjen.

Det oplyser Vølund Varmetekniks landbrugsekspert Niels Kjær Nørgaard, som gennem en årrække har opbygget en tung specialistviden inden for gyllekøling, beregning af varmeforbrug, beregninger i forbindelse med miljøgodkendelser samt rådgivning om varmeinstallationer i stalde, herunder rådgivning i forhold til tilskudsordninger og salg af energibesparelser.

Rådgivning er alfa og omega

Med over 40 års erfaring inden for varmepumper og energiløsninger har Vølund Varmeteknik i Videbæk en solid viden og kompetencer, så firmaet kan tilbyde professionel rådgivning og foretage de omfattende beregninger, som ligger til grund for en optimal og veltrimmet energiløsning. Det er ofte i marginalerne, at den store gevinst ligger, så tilbagebetalingstiden kan komme helt ned på to til fem år, forklarer Niels Kjær Nørgaard:

- Det er en kombination af at have den helt rigtige tekniske løsning, der er udviklet og toptunet gennem årtier, og så at kunne navigere i junglen af tilskudsordninger, kende myndighedskravene og ikke mindst at have prøvet det før. Det er sådan, at man minimerer risikoen for forsinkelser og dyrtkøbte erfaringer - og sikrer en optimal løsning, der opfylder landmandens behov og indfrier bankens ønsker.

Ekspertise giver tryghed

Vølund Varmeteknik har et landsdækkende samarbejde med erfarne vvs-installatører, som i forvejen kommer hos landmændene og derfor kender deres forhold.

- Vi kommer ind i billedet som vvs-installatørernes forlængede arm. Vi hjælper dem med dimensionering, projektering, installation og igangsætning, ligesom vores egne serviceteknikere altid er i nærheden, hvis der er brug for ekstra assistance i hverdagen, fortæller Niels Kjær Nørgaard og understreger, at samarbejdet betyder tryghed og sikkerhed, både for landmanden og vvs-installatøren.

Mere fra...

02.11.2024Vølund Varmeteknik A/S

Sponseret

BLIV EKSPERT I SALG AF VARMEPUMPER

01.08.2024Vølund Varmeteknik A/S

Sponseret

Genvalgt formand for Varmepumpeindustrien

01.08.2024Vølund Varmeteknik A/S

Sponseret

Mød vores instruktører på Vølund Akademiet 😁

30.07.2024Vølund Varmeteknik A/S

Sponseret

Du kan sagtens varme dit sommerhus op med grøn samvittighed 🏡🌱

03.07.2024Vølund Varmeteknik A/S

Sponseret

Afholder tanken om varmeregningen dig fra at holde ferie i et poolhus? 🏡

25.06.2024Vølund Varmeteknik A/S

Sponseret

Kan vi være tilfredse med, at der er 140.000 gaskedler tilbage i 2035?