Ny administrerende direktør for Energi Viborg A/S
En enig bestyrelse har besluttet at ansætte Christian Hagelskjær som koncernens nye administrerende direktør med virkning fra 1. januar 2008. Han tager over efter direktør Bjarne Aastrup, der tidligere i dette efterår pludselig afgik ved døden.

Christian Hagelskjær, der er 41 år, er i øjeblikket ansat som direktør i et af Energi Viborgs datterselskaber, Viborg Kraftvarme A/S. Derved har den kommende administrerende direktør, efter 11 års ansættelse som chef og direktør i det tidligere Viborg Kommunale Værker og Energi Vi-borg, en solid erfaring med forsyningsvirksomhed.
Christian Hagelskjær er oprindelig uddannet maskinmester og var som sådan i en periode ansat i det daværende A.P. Møller. I perioden fra 1992 til 1996 var Christian Hagelskjær ansat ved Herning Kommunale Værker, hvor han en tid fungerede som driftsleder for virksomhedens biogasanlæg samt andre produktionsanlæg inden for vedvarende energi.
Udover en erhvervsdiplomuddannelse i ledelse har Christian Hagelskjær i år afsluttet Master in Business Administration, MBA fra Henley Management College i England. Christian Hagelskjær er sammen med sin familie bosat i Løgstrup