Ny OTDR effektiviserer måling på fiberkabel-installationer
OTDR-instrumentet fra PHI Melbye Skandinavia A/S, Yokogawa AQ7270, som bruges til måling på fiberoptik-kabler, er nu...
OTDR-instrumentet fra PHI Melbye Skandinavia A/S, Yokogawa AQ7270, som bruges til måling på fiberoptik-kabler, er nu kommet i en ny, forbedret udgave, AQ7275. Forbedringerne betyder både en øget målehastighed og længere arbejdstid på en opladning.
De to OTDR-instrumenter er beregnet til analyse, fejlfinding og dokumentation af optiske fiberkabel-installationer. Med det store krav til effektiv installation og fejlfinding, fibernet-markedet stiller i dag, er der behov for måleinstrumenter, der muliggør hurtig og nem fejlfinding og som kan betjenes af brugere, der ikke har en lang ingeniøruddannelse. Netop det har været i fokus ved udviklingen af både AQ7270 og den nye AQ7275.
En af de væsenligste forbedringer er den reducerede måletid. Forbedringer af signalbehandlingskredsløb og de aritmetiske softwarealgoritmer har medført, at måletiden i averaged measurement mode nu er helt nede på en trediedel af tidligere.
En anden forbering er en betydelig reduktion af støjen på signalkurveformen. Det gør, at man med AQ7275 nu endnu lettere kan se ganske små uregelmæssigheder på lange fiberstrækninger. Det er med til at effektivisere en installation af et fiberkabel-system.
Herudover har den nye AQ7275 et meget lavere strømforbrug end tidligere modeller, så batterilevetiden nu er oppe på 6 timer, dobbelt så lang som tidligere. Det betyder, at både flere og mere tidskrævende opgaver kan gennemføres i marken, før en genopladning er nødvendig.
Endelig kan der til indtrumentet leveres et bredere udvalg af ekstraudstyr end tidligere, f.eks. nye lyskilder med bl.a. stabiliseret og synligt lys.
Ved levering af AQ7275 medfølger en softwarepakke, som er beregnet til at analysere de måledata, OTDR-instrumentet måler og gemmer i en fil. Softwarepakken indeholder en rapportgenerator, hvorved man kan dokumentere fiberkabel-installationen. Softwarepakken installeres på en pc, data sendes fra OTDRen via en USB forbindelse og data kan analyseres og arkiveres. Softwarepakken skulle tidligere købes som ekstraudstyr.
Forbedrer produktiviteten
Ud over de nye funktioner, har AQ7275 bibeholdt den tidligere models avancerede funktioner, der hjælper brugerne med let og hurtigt at udføre en pålidelig måling og dermed forbedrer deres produktivitet. Vel at mærke uden at der kræves en omfattende uddannelse eller specielle tekniske kundskaber af dem. Eksempelvis kan nævnes:
Instrumentets hurtige opstart gør det muligt for en bruger at begynde at måle under 10 sekunder efter apparatet er tændt.
Et 21 cm farve-LCD display med et højt kontrastforhold gør det let at se funktioner og målinger.
Et-knaps-testfunktionen kan bruges til at udføre forudindstillede testprogrammer.
Det hele kan gøres fuldautomatisk, d.v.s. instrumentet opsætter automatisk passende målebetingelser i forhold til den fiber, der testes på, hvorefter målingen udføres og de resulterende måledata gemmes i en fil.
Herudover har AQ7275 ligesom AQ7270 markedets korteste dead-zone på kun 0,8 m, således at det er muligt at skelne uregelmæssigheder, der ligger under 1 m fra hinanden, selv på lange fiberstrækninger.
AQ7275 har samme fysiske udseende som AQ7270.