Ny software til dimensionering af el-tavler
Schneider Electric opgraderer det gratis MultiDim®3 software, der gør det nemt at konfigurere og dokumentere el...
Schneider Electric opgraderer det gratis MultiDim®3 software, der gør det nemt at konfigurere og dokumentere el-tavler, og samtidig få den nødvendige dokumentation printet ud med et enkelt klik.
MultiDim®3 erstatter den tidligere MultiDim®2 og LK TavleKat og har en stor, opdateret database med alle tavler og tavlekomponenter fra Schneider Electric og Lauritz Knudsen. Programmet har også indbygget guide, der hjælper brugeren med at definere behov, vælge komponenter og opbygge tavlen. Når tavlen er dimensioneret, printes både dokumentation og stykliste til bestilling af de nødvendige komponenter hos grossisten.
MultiDim®3 er velegnet til dimensionering af alle slags el-tavler, uanset om projektet er nybyggeri eller renovering. Programmet er også ideelt til udvidelse af eksisterende el-tavler.