Nye ansigter i Vølund Varmeteknik A/S
Tre nye medarbejdere har sat sig i de varme sæder hos Vølund Varmeteknik.
Det drejer sig først og fremmest om Anders Spiegelhauer, der er tiltrådt stillingen som teknisk sælger i distrikt Sjælland Syd. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Vaillant.
Gitte Jensen er tiltrådt stillingen som intern salgsassistent i Vølund A/S. Hun har de sidste 12 år arbejdet hos E.P. Slibeteknik/Danatec Tools i Herning.
Det tredje nye ansigt i det varmetekniske firma er Rasmus Nielsen, som skal indgå i firmaets team af interne teknikere. Han er uddannet kølemontør og har de sidste tre år arbejdet på teknologisk institut med test og afprøvning af varmepumper.
- OWG