Nye fjernbetjeninger fra Lauritz Knudsen
El-materielproducenten Lauritz Knudsen lader hele sit eksisterende sortiment af fjernbetjeninger udgå og erstatte med blot tre nye.
To af de nye fjernbetjeninger er infrarøde og findes med fire eller otte kanaler og kan indstilles, så samme tryk har forskellige funktioner alt efter hvilken modtager, de aktiverer. Begge IR-fjernbetjeninger har desuden en rækkevidde på op til 15 meter. Modellen med fire kanaler er forhåndsindstillet til Bang & Olufsens sendesystem, men kan ændres, så den fungerer sammen med ældre Lauritz Knudsen-produkter og dermed erstatte ældre IR-fjernbetjeninger. IHC Wireless fjernbetjeningen har otte kanaler og kan i modsætning til IR-udgaven styre på tværs af rum. Den linkes til enten at kommunikere med andre IHC Wireless produkter på stand-alone basis eller via en IHC Wireless controller. Fælles for alle tre fjernbetjeninger er et klassisk og stilrent design. De er udført i koksgrå plast, og modellerne med otte kanaler har desuden fået tilført et indlæg af børstet stål, som giver dem et eksklusivt look.