NYHED Airmaster Airlinq® Online

Hos Airmaster følger vi med udviklingen. Digital BMS er anvendt og velkendt hos de fleste, så nu tager vi det næste skridt. Onlinestyring og betjening af decentrale ventilationsanlæg fra Airmaster.

NYHED Airmaster Airlinq® Online

Hos Airmaster følger vi med udviklingen. Digital BMS er anvendt og velkendt hos de fleste, så nu tager vi det næste skridt. Onlinestyring og betjening af decentrale ventilationsanlæg fra Airmaster.
 

Med lanceringen af Airmaster Airlinq® Online giver vi nu vores kunder mulighed for at styre flere installationer fra den samme webportal.

Webportal til styring af decentrale ventilationsanlæg

Historisk set har ventilationssystemer været styret som separate systemer. Men efterhånden bliver flere og flere enheder, som vi kender fra den fysiske verden, koblet på internettet, og nu er tiden kommet til decentrale ventilationssystemer fra Airmaster.

Airlinq Online er et webbaseret fjernstyrings- og overvågningssystem til vores decentrale ventilationssystemer. Systemet giver fjernadgang til driftsoptimering, data og alarmer, og giver kunderne et større og mere detaljeret indblik i deres ventilationsinstallationer. Og i sidste ende kan det være med til at skabe et bedre indeklima og reducere såvel administrative som energimæssige omkostninger.

Med Airlinq Online får vores kunder nu mulighed for at administrere alle deres installationer fra samme internetportal uafhængig af installationernes geografiske placering. Vi har ønsket at mindske kompleksiteten for kunderne og gøre det lettere at optimere driften af installationerne.

Kunderne kan tilgå Airlinq Online fra både pc, smartphone og tablet. Det vil sige alle enheder, der har en internetadgang og en browser. Det fungerer rent praktisk ved, at hvert nyt Airmaster-anlæg leveres med et ethernet-modul, som blot skal aktiveres – og så skal anlægget naturligvis være koblet på internettet.

Airlinq Online er væsentlig billigere i anskaffelse end traditionelle netværkssystemer og desuden sparer kunden på opsætningen, da systemet er så enkelt at de fleste kunder selv kan foretage opsætning. Alternativt kan Airmaster være behjælpelig.

Optimering af arbejdsopgaverne

Den daglige drift af installationerne bliver lettere, da brugerne kan ændre driftsindstillinger for et eller flere installationer på en gang. Fx kan man starte og stoppe alle anlæg på én gang, indstille natkøling på alle anlæg på én gang og sætte alle anlæg i ”ferie-tilstand” på én gang.

Hvis alle filtre i et anlæg er blevet skiftet, kan kunderne nu nulstille filterstatus på alle anlæg på én gang. Det resulterer i en stor tidsbesparelse, hvis der fx er 50 anlæg, der skal nulstilles. Kunderne kan koncentrere sig om at få skiftet filtrene og derefter ændre alle filterindstillingerne på webportalen i stedet for at skulle ændre indstilling på hvert enkelt anlæg.

Hurtigere fejlfinding og service

Ved hjælp af fjernovervågningen kan kunderne nu foretage driftsindstillinger og fejlfinding på installationerne uden fysisk at skulle ud til hvert anlæg. Vores kunder kan minimere deres antal af serviceopkald, fordi det bliver lettere for dem selv at tilgå anlæggene når det ønskes. Samtidig har vi nu mulighed for at servicere vores kunder via webportalen, så de ikke behøver vente på, at vores servicefolk rykker ud.

Ofte kan Airmaster lokalisere og rette eventuelle fejl med det samme via webportalen. Airmaster har adgang til alle funktioner og driftsovervågninger på webportalen, og derfor har de med det samme overblik over installationernes tilstand. Det betyder, at de hurtigt kan vurdere, om de kan rette fejlene med det samme, eller om der er behov for at tilse det fysiske anlæg. Hertil kommer muligheden for at tilvælge en såkaldt pakkeløsning, hvor Aimaster bl.a. går ind og overvåger, diagnosticerer og tilsender filtre. Det giver en stor fleksibilitet for kunderne, at de ikke behøver vente på servicefolk eller stå til rådighed på de forskellige lokationer længere tid af gangen.

Hierarkisk oversigt og praktisk rollefordeling

For overskuelighedens skyld er oversigten over installationerne på webportalen hierarkisk opdelt, så man hurtigt og nemt kan finde frem til de enkelte ventilationsanlæg. En kommune kan fx have en opdeling på skoler og bygninger på den enkelte skole og derefter klasselokaler i den enkelte bygning. Opbygningen af hierarkierne afhænger af den enkelte kundes behov og ønsker.

Af både praktiske og sikkerhedsmæssige årsager er adgang til Airlinq Online baseret på forskellige brugerroller. Det gør systemet mere overskueligt for den enkelte bruger og skaber større sikkerhed for, at der ikke foretages uhensigtsmæssige ændringer. Kun de parametre, den enkelte bruger har behov for, er synlige.

Vi tilpasser de enkelte roller, så brugerne får adgang til de indstillinger og informationer, de skal forholde sig til i hverdagen. En klasselærer kan fx have behov for at se CO2-niveauet, luftmængden og temperaturen i specifikke lokaler. En person med viceværtsfunktion derimod skal kunne skifte filtre i alle anlæg og har derfor behov for yderligere information. For en administrator hos fx en kommune, vil det være muligt at holde øje med driftsstatus på alle ventilationsanlæg i alle bygninger.

Organisation, overblik og sikkerhed

Airlinq Online bygger på cloud-baseret teknologi, og dermed får kunderne mulighed for at indsamle data til analyse og rapporter. Når data for alle installationer er samlet ét sted, skabes der et solidt datagrundlag, som kan bruges til at finjustere og optimere installationerne. Det betyder også, at fjernovervågningen kan være med til at komme eventuelle problemer i forkøbet, da kunderne har mulighed for løbende at kontrollere, at installationerne kører optimalt.

Med Airlinq Online kan man selv designe og sammensætte en række rapporter, der trækker på forskellige driftsdata. Man har mulighed for at kombinere data for flere anlæg i en graf, til sammenligning. Data kan gemmes og trækkes ud til videre anvendelse. På denne måde er Airlinq Online nem at anvende i forbindelse med miljø-, arbejdsmiljø- og kvalitetssystemer. Samtidig kan den store mængde information resultere i et bedre indeklima og en reduktion af omkostningerne til energi og vedligeholdelse. Brugerne får nemlig en dybere forståelse af energiforbruget og mulighed for at sammenligne indeklimaet i hvert enkelt lokale, så de derefter kan optimere det på grundlag af de indsamlede data. Airmaster tilbyder også analyse af data med henblik på løbende at forbedre driften.

Da det er et internetbaseret system, har Airmaster, under hele forløbet med at udvikle Airlinq Online, haft stor fokus på sikkerheden. Fx er al kommunikation mellem enheder, anlæg og servere forsvarligt krypteret.

Integration med andre systemer

I første omgang fungerer Airlinq Online kun med Airmasters produkter. Et vigtigt aspekt i fremtidens onlinesystemer bliver kommunikation mellem systemerne. Derfor stiller Airmaster også en webservice (API) til rådighed, som systemintegratorer kan bruge til at integrere med andre systemer.

Hurtigt i gang

Airmaster leverer alle nye ventilationsanlæg med ethernet-modulet som standard. Det kræver blot en aktivering til at få systemet i gang. Hvis man har ældre Airmaster-anlæg med Airlinq-styring kan man få efterinstalleret ethernet-modulet og efterfølgende drage fordel af alle mulighederne.

Her kan du læse mere om Airmaster Airlinq® Online

Mere fra...

22.04.2020Airmaster A/S

Sponseret

Airmaster lancerer et nyt decentralt ventilationsanlæg

25.03.2020Airmaster A/S

Sponseret

Installation af ventilationsanlæg i forhold til brandsikring

14.10.2019Airmaster A/S

Sponseret

AIRMASTER bygger bro til BMS integration

17.09.2019Airmaster A/S

Sponseret

Facaderist i nyt aerodynamisk design

08.04.2019Airmaster A/S

Sponseret

Hvor meget energi koster det pr. år at holde en skoleklasse frisk?

07.06.2017Airmaster A/S

Sponseret

Airmaster introducerer spritny AM 150