21.11.2017  |  VVS  |  Branchen

Nyt forsøgsprojekt skal erstatte naturgas med varme fra grundvand

Gives der godkendelse fra politisk side, kan et forsøgsprojekt om at erstatte naturgas med indvinding af varme fra grundvandet blive en realitet på et lille kraftvarmeværk i Aalborg.

På sigt kan forbrugerne ved Farstrup-Kølby Kraftvarmeværk nær Aalborg få deres varme fra grundvandet i stedet for at hente den fra naturgas.

Sådan lyder tanken bag et forsøgsprojekt med indvinding af fjernvarme fra grundvand, som skal ske ved at etablere et eldrevet varmepumpeanlæg til indvinding af varme fra grundvand:

”Det er noget med simpelthen at bruge noget vand og varme det op igennem en varmepumpe, som er enormt energieffektiv, og så bruge det til fjernvarme og levere det tilbage til grundvandet”, siger Lasse P. N. Olsen, der er miljø- og energirådmand i Aalborg Kommune, til nordjyske.dk.

Læs også: Energianlæg tryller solens stråler om til både el og varme

Projektet på værket, som blev overtaget af Aalborg Varme tilbage i 2009, har fået tilsagn om anlægsstøtte fra Energistyrelsens demonstrationsprogram for store varmepumper – og på baggrund af prøve- og forundersøgelsesboringer har Aalborg Varme nu anmodet om igangsætning af en egentlig miljøvurderingsproces.

Hele miljø- og energiudvalget i Aalborg Kommune er imidlertid inhabilt i sagen, da medlemmerne samtidig er medlem af bestyrelsen for Aalborg Varme.

Derfor bliver det i stedet By- og Landskabsudvalget i Aalborg Kommune, der skal behandle spørgsmålet om en igangsætning af miljøvurderingsprocessen, hvorfor man nu skal i gang med nærmere forundersøgelser, skriver nordjyske.dk.

- EL

Mere fra Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

www.installator.dk

Installator.dk – forum for el, VVS og ventilation – er et erhvervsmedie og community, som dækker alle fagbrancher inden for installation, og som er målrettet direkte til og læses af fagfolk. Partnere på installator.dk kan bidrage aktivt med indhold/erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af installator.dk. Vi udkommer dagligt på installator.dk, ugentligt…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere