02.05.2018  |  EL  |  Arbejdsredskaber

Nyt kabelkoncept i kampen mod stigende tyveri

Indhold fra partner Hvad er dette?

Langfingrede skrottyve hærger landets byggepladser, hvor de bl.a. negler kobberkabler. Et skift til alukabler kan nedbringe tabet og give tyvene en lang næse.

Tyvene går bl.a. efter kobberkabler, som med stor fortjeneste kan afsættes på skrotbørser.

I kampen mod tyvene kan en løsning være at udskifte kabler med kobberleder til kabler med aluminium. Prisen på aluminium på verdens metalbørser er til eksempel hele 65 % lavere end kobber og derfor langt mindre attraktivt for tyvene.

Det er kabelproducenterne i stigende grad opmærksomme på, fortæller kategorichef hos Lemvigh-Müller Claus Lund.

Næse til de langfingrede

Han fremhæver her DanCables’ nye koncept, ALUKAFLEX®, som ud over at være skærmet med førsteklasses gummi- eller PUR-materialer netop bruger fintrådet aluminium som leder, uden at det har negativ betydning for ledeevnen.

Samtidig har DanCables udviklet en pålidelig forbindelsesteknologi for aluminium, og den kombination giver professionelle på byggepladser et attraktivt high end el-kabel, som dog samtidig er langt mindre eftertragtet som tyvekost.

”Med aluminiumskablet tager vi kampen op med tyvene uden at gå på kompromis med kvaliteten, og det, håber jeg på, kan være med til at få kurven for byggepladstyverier knækket igen”, siger Claus Lund.

Stigning i tyverier på byggepladser

Kurven over byggepladstyverier er i flere år gået den rigtige vej, nemlig nedad. Men ifølge nye tal fra Rigspolitiet steg antallet af anmeldte tyverier sidste år henholdsvis:

  • 10,2 procent i første kvartal
  • 15,3 procent i andet kvartal
  • 18,4 procent i tredje kvartal

Det skriver brancheorganisationen Tekniq.

Læs også artiklen her fra Installator.dk: Stigning i antallet af tyverier fra byggepladser

Læs: Ud over at være tyverisikkert gør Alukaflex arbejdet med arbejdsmiljø lettere.

Mere fra Lemvigh-Müller A/S

Lemvigh-Müller A/S

www.lemu.dk

Du får hos Lemvigh-Müller et bredt og omfattende sortiment, når det gælder produkter og komponenter og kompetencer til industrien og installationsbranchen – el, vvs og ventilation.   Få dine varer fra dag til dag Vi ser det som vores opgave at hjælpe dig med at drive en god forretning. Derfor arbejder vi hele tiden på at have et effektivt og p…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere