21.09.2017  |  EL  |  Belysning

Indspark: Opnå store fordele ved at skifte til LED på p-pladsen

Der eksisterer i dag flere forskellige belysningstyper på markedet, som kan anvendes til belysning af en p-plads. Men vidste du, at du kan opnå en lang række økonomiske, sikkerhedsmæssige og miljømæssige fordele ved at anvende LED-belysning på p-pladser?

Der findes mange forskellige typer af p-pladser; ved supermarkeder, boligkomplekser eller helt tredje steder. De kan både være privat eller offentlig ejet. Men uanset deres karakter og ejerforhold, har de alle én ting til fælles:

Nødvendigheden af god belysning, så de trygt kan benyttes af biler og fodgængere, når mørket er faldet på.

Det er ejerens ansvar at installere en ordentlig og effektiv belysning på p-pladsen. Dog eksisterer der en række udfordringer, som må tænkes ind i løsningen. For brugere af p-pladsen er det vigtigt at kunne færdes uden at føle sig utrygge samt at kunne orientere sig.

For ejeren af p-pladsen er det derimod vigtigt at have en nem og billig belysningsløsning. Disse forskelligartede behov skal tænkes ind i belysningsløsningen.

På mange p-pladser anvendes traditionel belysning i form af halogenspots, men denne løsning medfører en række problemer såsom dårlig lyskvalitet, en høj grad af udskiftning og vedligeholdelse samt et højt energiforbrug, der koster dyrt på elregningen.

En mulig løsning på disse udfordringer er LED-belysning. LED kan imødekomme de behov, som eksisterer ved parkeringsbelysning, men besidder ikke de ulemper, som traditionel belysning har.

Du kan derfor med fordel overveje at udskifte din gamle belysning med en LED-løsning.

Nedenfor er de tre største fordele ved at benytte LED på p-pladsen ridset op, så du kan danne dig et overblik over, hvordan LED-belysningens gode egenskaber kan komme både brugere og ejer af p-pladsen til gavn:

1) Opnå store besparelser på elregningen
LED er kendt for sin exceptionelt lange forventede levetid på over 50.000 timer.

Yderligere kræver LED-lamper blot minimal vedligeholdelse, idet de generelt er meget robuste og derfor sjældent går i stykker på grund af vejrforhold eller hærværk.

Levetiden, kombineret med minimal vedligeholdelse, medfører en massiv reducering af energiomkostningerne, og der kan således opnås store besparelser, hvis der skiftes til LED.

I mange tilfælde er besparelsen på hele 75 procent, og dette giver ejeren af p-pladsen markant lavere omkostninger til belysning.

2) Opnå suveræn belysningskvalitet
LED-belysning er kendt for sin sublime lyskvalitet. Den er mulig, fordi der i højkvalitets LED-belysning anvendes de nyeste og mest innovative teknologiske løsninger på markedet.

Sammenlignet med traditionel belysning sikrer den høje LED-lyskvalitet, at brugerne føler sig sikre og velorienterede på p-pladsen.

Godt lys medfører desuden, at risikoen for tyveri og uheld på p-pladsen formindskes. En ordentlig oplyst p-plads forbedrer således generelt sikkerheden, samtidig med at den fremstår mere indbydende og professionel.

Læs også: Når kølemiddelvalg og energieffektivisering går hånd i hånd

3) Opnå en forbedret CSR-profil
En del af en virksomheds CSR-profil er det miljømæssige, og for forbrugerne i dag er det vigtigt, at virksomheden tager ansvar for miljøet. LED-lys er en miljøvenlig, og dermed bæredygtig belysning, der kan reducere CO2-udslippet.

Hvis du som ejer af p-pladsen udskifter din nuværende, traditionelle belysning med LED, kan du således styrke din virksomheds CSR-profil.

LED er fremtidens belysningsløsning
En måde at tilgodese brugernes og ejerens behov er således at installere en LED-løsning på p-pladsen, idet LED-belysning i høj grad kan imødekomme både brugerens ønske om god lyskvalitet samt ejerens ønske om lavere energi- og vedligeholdelsesomkostninger samt en forbedret CSR-profil.

LED-belysning udpeges af mange som fremtidens belysningsløsning, og LED-belysningens fantastiske egenskaber bliver hele tiden forbedret og videreudviklet via forskning.

Mere fra Rune

Rune S. Larsen

LED-ekspert og stifter af Normasym ApS

Se profil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere