Pettinaroli styrker salgsorganisationen omkring vedvarende energiløsninger

I lyset af den stadig stigende interesse for energirigtige løsninger samt de mange politiske støttetiltag, så styrker Pettinaroli nu indsatsen på området for vedvarende energiløsninger.

Branchen og de danske myndigheder har gennem de senere år arbejdet med en kvalitetssikring af VE-installationer, hvor intentionen har været den, at producenterne i stigende grad skal inddrages som en mere aktiv part. Producenterne skal gennem en certificering af de udførende installatører tage et medansvar for at installationerne sker af kvalificerede fagfolk til glæde for slutbrugeren.

Pettinaroli producerer en lang række tekniske ventiler og er blandt de førende producenter af gulvvarmesystemer. De seneste 8 år har Pettinaroli også repræsenteret tyske Stiebel Eltrons store program af varmepumper i Danmark og det er denne del af salgsorganisationen, der nu styrkes.

Den nuværende afdeling skal koncentrere sig om salg og rådgivning omkring egne ventiler og gulvvarmesystemer, hvor fokus rettes mod VVS grossister og installatører.

VE-produkterne, herunder varmepumper og solcelleanlæg udskilles salgsmæssigt i divisionen EVOENERGI, som skal have fuld fokus på en styrket rådgivningsfunktion rettet mod rådgivere, bygherrer, slutbrugere og VVS installatører, da der i disse led er et stort behov for en direkte adgang til ekspertise og rådgivning omkring VE-løsninger. 

EVOENERGI-divisionen vil også tage initiativ til en opkvalificering af de installatører, der arbejder med Stiebel Eltrons varmepumpeprogram med henblik på en certificering som ”Stiebel Eltron Partner”.

Spørgsmål til den nye organisation kan rettes til Esben Larsen, som er daglig leder af EVOENERGI-divisionen. Esben Larsen kan træffes hos Pettinaroli A/S på telefon +45 5188 9725.

VVS´13 stand 4138

Mere fra...

31.10.2023PETTINAROLI A/S

Sponseret

Hent bundmoduler og skaktløsninger fra Pettinaroli A/S hos din lokale VVS-grossist.

12.07.2023PETTINAROLI A/S

Sponseret

Pettinarolis skræddersyede skaktløsninger i Stenhøj Husene A/S

31.10.2022PETTINAROLI A/S

Sponseret

Så vigtig er varmebehandling for produktkvaliteten

24.10.2022PETTINAROLI A/S

Sponseret

Pettinaroli: Vores bæredygtige rejse

28.09.2022PETTINAROLI A/S

Sponseret

Du kan stadig få reservedele til COMFORT IP

15.08.2022PETTINAROLI A/S

Sponseret

Lær Pettinarolis nye Alpha gulvvarmesystem at kende