29.08.2016  |  EL  |  El-materiel

Philips: Slut med at fumle i mørket

Philips Lighting lancerer Hue Motion Sensor - bevægelsessensorer til indendørs belysning.

Fremover behøver de natlige toiletbesøg ikke at involvere en fumlen i mørket efter kontakten. Det er også slut med at komme hjem til tændte lamper, fordi man glemte at slukke dem i morgentravlheden.  

Nu lancerer Philips Lighting nemlig det nyeste skud på Hue-stammen; Hue Motion Sensor. En batteridreven bevægelsessensor, der kan monteres på både hylder og vægge, alt efter hvor den bedst opfanger bevægelserne i rummet.

”Det eneste, det kræver at tænde lyset, er, at man er tilstede i rummet”, fortæller Andreas Bahnsen, der er produktchef hos Philips Lighting.

Læs også: Supersygehus får nem og energirigtig belysning

Han forklarer endvidere, at sensorens intelligens særligt at det, der adskiller den fra andre bevægelsessensorer:

”Den kan indstilles, så lyset tændes med et blødt og behageligt lys om natten, så søvnen ikke ødelægges, og på samme måde kan lyset justeres om dagen alt efter hvilken type belysning, man foretrækker”, siger produktchefen.

Hvis der er tilstrækkeligt dagslys, eller hvis der ingen mennesker er i rummet, vil den intelligente sensor altså sørge for, at lyset slukker. På den måde er Hue Motion Sensor også godt nyt for elregningen.

Læs også: Philips Lighting får ny nordisk salgsdirektør

Ud over Hue Motion Sensor er Hue-familien blevet udvidet med en GU10 udgave af Philips Hue White Ambiance samt med lamper med indbyggede Philips Hue White Ambiance pærer. Alle de nye produkter kommer i butikkerne til efteråret.

-CHM

Mere fra Clara

Clara Hennecke Mikkelsen

Redaktionsassistent, Installator.dk

Korte nyheder til Installatør.dk og hertil knyttede nyhedsbreve og printmagasin. Derudover læser jeg korrektur på andres tekster, og løser andre forefaldende, journalistiske opgaver.

Se profil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere