10.09.2015  |  EL  |  El-materiel

Print labels fra din smartphone

Brothers to nye apps gør det muligt for håndværkere at printe professionelle labels via smartphone og tablet.

Brother har lancereret to mobile apps til design, lagring og print af både gamle og nye typer labels, der skal gøre professionel mærkning af kabler og ledninger lettere.

Læs også: Ny app laver præcise tilbud direkte hos kunden

Annonce: (Artiklen fortsætter efter annoncen)

Den ene app henvender sig specielt til elektrikere og montører, der har brug for at skabe robuste labels til tele, data og elektriske installationer. Brothers ’Mobile Cable Label Tool’-app gør det eksempelvis nemt at integrere firmaets logo på kabler og ledninger. Desuden giver app’en adgang til et stort bibliotek af elektriske symboler og de seneste nye designskabeloner, som Brother lagrer online i ”skyen”.

Elektriker-app’en kan i første omgang anvendes med Brothers håndholdte P-touch E550WSP labelmaskine, som er udstyret med Wi-Fi.

Brothers anden app ‘Mobile Transfer Express’ gør det muligt at overføre label-skabeloner, databaser og billeder fra ”skyen” eller et e-mail-attachment til en række af Brothers P-touch labelprintere. 

Læs også: App-guide

Begge apps er gratis, og de fås både til Android og Apples iOS styresystemer.

-SSM

Tags: Brother, App, Label

Mere fra Sarah

Sarah Meier

  • Horisont Gruppen a/s
Se profil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere