31.05.2018  |  EL  |  Branchen

Projekt skal motivere skoleelever til erhvervsuddannelser

22 sjetteklasser i Sønderborg Kommune har i løbet af skoleåret fået lov til at prøve kræfter med jobbet som blandt andet VVS’er og elektriker. Projektet ’Passage til virkeligheden’ skal få eleverne til at vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.

På Ahlmann-Skolen i Sønderborg har eleverne fra 6.A travlt med at samarbejde om at bygge et modelhus midt i byen, skriver dr.dk.

I løbet af skoleåret 17/18 har 22 sjetteklasser i Sønderborg Kommune skiftevist deltaget i projektet ’Passage til virkeligheden’, som skal få skoleeleverne til at vælge en erhvervsuddannelse.

Annonce: (Artiklen fortsætter efter annoncen)

Læs også: 50.000 kroner skal lokke flere elever til erhvervsuddannelserne

Projektet bliver udført i samarbejde med det lokale erhvervsliv, hvor eleverne får lov til at prøve kræfter med jobbet som VVS’er, elektriker, murer og tømrer, når de sammen skal bygge et hus fra bunden.

”Det skal give børnene en forståelse af og motivation for, hvad man laver som faglært. Det gælder ikke kun de elever, der overvejer at tage en erhvervsuddannelse, men også hele klassen. Så kan vi højne respekten for det arbejde, vores faglærte udfører", siger Julie Andersen, der er leder af virksomhedsenheden i Sønderborg Kommune og projektleder for ’Passage til virkeligheden’, til dr.dk. 

En af de elever, der får lov at prøve håndværkerfaget af, er Jakob Shaaban Ussing. Sammen med to andre klassekammerater skal han stå for VVS-arbejdet til huset.

”Det er meget federe, at man kan lave noget med hænderne i stedet for at skrive i en bog”, siger han til dr.dk.

Flere kommuner vil med på vognen
Efter projektets start vil flere andre kommuner kopiere samme idé. Både Fredericia og Københavns Kommune er interesserede.  

Sønderborg Kommune vil give endnu flere elever muligheden for at afprøve arbejdet som håndværker. Derfor har man søgt midler til at udvide projektet efter sommerferien. De skal ikke kun bruges til at bygge et hus – men til en lille arbejdende by, hvor endnu flere håndværk er repræsenteret, forklarer projektlederen.

Læs også: Flere unge vælger erhvervsuddannelser

”Det er både en reklame for de job, vi har i området, men også et alternativt læringsrum for eleverne, hvor de kommer væk fra skolebænken og ind på en platform, der afspejler virkeligheden”, siger Julie Andersen til dr.dk.

- JJK

Mere fra Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

www.installator.dk

Installator.dk – forum for el, VVS og ventilation – er et erhvervsmedie og community, som dækker alle fagbrancher inden for installation, og som er målrettet direkte til og læses af fagfolk. Partnere på installator.dk kan bidrage aktivt med indhold/erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af installator.dk. Vi udkommer dagligt p…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere