02.08.2018  |  VVS  |  Branchen

Rekordår for VVS-energiuddannelsen i sigte

Antallet af indgåede uddannelsesaftaler på VVS-energiuddannelsen er steget markant i årets første fem måneder. Ifølge Tekniq kan 2018 blive nyt rekordår for antallet af indgåede uddannelsesaftaler.

Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at antallet af indgåede uddannelsesaftaler stiger markant på installationsbranchens uddannelser. I perioden januar-maj 2018 er antallet af indgåede uddannelsesaftaler på VVS-energiuddannelsen steget med 34,9 procent sammenlignet med året før.

Også på elektrikeruddannelsen er antallet steget. Her er der blevet indgået 12,7 procent flere uddannelsesaftaler end året før.

”Hvis tendensen fortsætter, så runder vi 1.000 uddannelsesaftaler på VVS-energiuddannelsen, og slår derved rekorden fra 2006, hvor der blev indgået 877 aftaler”, siger Tekniqs underdirektør Tina Voldby.

Ifølge de nye tal er det særligt på skolerne Technical Education Copenhagen (TEC), Herningsholm Erhvervsskole og Techcollege, der har været med til at hæve andelen af uddannelsesaftaler – og ifølge Tina Voldby skyldes fremgangen særligt tre ting.

”Rigtig mange dygtige unge mennesker har fået øjnene op for VVS-energiuddannelsen, som er en spændende teknisk uddannelse, hvor man blandt andet får mulighed for at tage aktiv del i den teknologiske udvikling og den grønne omstilling. Succesen er resultatet af, at kompetenceniveauet i uddannelsen er blevet hævet, og en branding af uddannelsen gennem flere år overfor de unge og deres forældre”, siger Tina Voldby.

Hun mener derudover, at stigningen i antallet af uddannelsesaftaler skyldes, at installationsvirksomhederne står klar til at tage godt imod de unge.

- JKK

Mere fra Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

www.installator.dk

Installator.dk – forum for el, VVS og ventilation – er et erhvervsmedie og community, som dækker alle fagbrancher inden for installation, og som er målrettet direkte til og læses af fagfolk. Partnere på installator.dk kan bidrage aktivt med indhold/erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af installator.dk. Vi udkommer dagligt p…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere