Sådan renoverer du varmecentraler effektivt og korrekt
Videncenter for energibesparelser i bygninger har udgivet seks energiløsninger og en guide til at renovere varmecentraler energieffektivt og korrekt. Download dem kvit og frit på www.ByggeriOgEnergi.dk.
Der har hidtil manglet standardløsninger og best practice for opbygning, projektering og renovering af varmecentraler i store bygninger. For at råde bod på dette lancerer Videncentret nu seks nye energiløsninger og en tilhørende guide til energieffektivisering af eksisterende varmecentraler i etageejendomme og andre store bygninger. Energiløsningerne dækker renovering af varmecentraler, konvertering af varmecentraler til fjernvarme, automatik, isolering af rørinstallationer samt udskiftning af varmtvandsbeholdere. Der er også en eksisterende energiløsning om udskiftning af cirkulationspumper. Du kan downloade dem kvit og frit på www.ByggeriOgEnergi.dk.