19.01.2016  |  EL  |  Belysning

Indspark: Sådan styres LED-lys fremover

Nylige markedsundersøgelser, foretaget af Strategies in Light, belyser top 11 over de mest anvendelige kommunikationsteknologier i de næste 3 år. Bluetooth, wi-fi og ZigBee vinder løbet.

Nylige undersøgelser, udført med styring af LED-belysning i fokus, har vist nogle bemærkelsesværdige stigende tendenser på belysningsmarkedet. Vi taler om en bred analyse, hvor forskellige aktører på markedet deltog.

Læs også: LED-potentiale på arbejdspladserne

Disse analyser blev foretaget i samarbejde med erfaringer fra lysdesignere, produktchefer, ingeniører, salgschefer og andre relaterede aktører i belysnings- og netværks branchen.

Resultaterne af undersøgelserne var interessante. Omkring 150 belysnings-fagfolk gav deres mening om, hvilke kommunikationsmuligheder LED-belysning vil møde.

Vi ved alle, at netværksforbundet belysning eller belysning tilkoblet til internettet har været i høj kurs, siden de første produkter mødte markedet for bare få år tilbage.

Populært med netværksforbundet LED-belysning
Netværksforbundet LED-belysnings popularitet har nået en sådan popularitet, at næsten hver belysningsartikel eller blog på et eller andet tidspunkt nævner LED-belysning styret via de forskellige kommunikationsmuligheder.

Om skribenten

Rune S. Larsen er uddannet elinstallatør med en omfattende videreuddannelse inden for LED.

Han er forfatter til bogen "Lys-Emmiterende Dioder" og rådgiver om og står bag flere store danske LED-løsninger. Rune har netop stiftet virksomheden Normasym, som udvikler energieffektive LED-løsninger til det professionelle marked.

Dette bunder samtidig i det store energibesparelsespotentiale, der tilvejebringes ved at kontrollere lyset intelligent.

Belysning, der er tilsluttet, er ikke populær uden grund, men markedet er stadig i sin voksende fase, som betyder, at der fortsat kan være usikkerhed og misinformation om de produkter, der i øjeblikket er på markedet.

Et svært spørgsmål, som mange erhvervsfolk spørger sig selv om, er; "med så mange belysnings-kommunikationsteknologier eller protokoller på markedet, hvad bør producenter af belysning og netværksleverandører fokusere på og investere i?”.

Den barske sandhed er imidlertid, at der ikke er nogen industristandard dedikeret til den belysningsprotokol, som kan bruges til indendørsbelysning.

I et forsøg på at løse dette er markedsundersøgelsen fra Strategies in Light nyttig, så alle kan styre skibet i den rigtige retning.

Dominerende belysning
Deltagere blev bl.a. bedt om at angive, hvilken slags kommunikation belysning måtte blive domineret af inden for indendørsbelysningsmarkedet i de kommende 3-5 år.

Svarene omfattede protokoller som DALI, DMX, Bluetooth, wi-fi, ZigBee, 6LoWPAN, Li-Fi, Analog, Power Line kommunikation, Power over Ethernet, EnOcean og et par mere.

Det interessante var, at over halvdelen af de adspurgte havde specificeret, at Bluetooth, wi-fi og ZigBee vil blive de dominerende kommunikationsmuligheder til indendørsbelysning.

De adspurgte blev derefter spurgt om deres valg set i forhold til selve formålet, såsom detailhandel, kontor, industri, hotel og restaurationsbranchen. Her var størstedelen også enige om, at Bluetooth, wi-fi og ZigBee vil være de dominerende på markedet i fremtiden.

For at belyse dette med aktuel fakta, viser nedenstående figurer resultaterne:

Som det ses, er resultaterne ganske overraskende. Den indledende undersøgelse viser, at ZigBee og DALI er de overvejende installerede belysningsprotokoller i dag. Selvom nogle af undersøgelserne viser, at DALI ikke bliver betragtet som en af de vigtigste protokoller for belysning fremadrettet.

Undersøgelsen viser også, at wi-fi på rekordtid har overhalet mange andre populære kommunikationsprotokoller inden for belysningsmarkedet. I første omgang vil wi-fi klart være en af de dominerende, men der kan opstå problemer, hvis wi-fi anvendes til store projekter.

Det kan muligvis bremse netværkets båndbredde i en virksomhed af størrelse. Så på trods af alle de positive resultater, med de tre dominerende protokoller, er det stadig for tidligt at forudse, hvilken teknologi der kommer til at dominere mest.

Læs også: Sådan vælger du et stabilt LED-anlæg

For at konkludere vil de fremtidige teknologier til styring af LED-teknologien sandsynligvis blive Bluetooth, wi-fi og ZigBee. Disse protokoller vil dominere markedet, og andre antages at blegne hurtigt i de kommende år.

Tags: LED-lys

Mere fra Rune

Rune S. Larsen

LED-ekspert og stifter af Normasym ApS

Se profil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere