24.01.2018  |  EL  |  Branchen

Samarbejde skaber bornholmsk lærlinge-succes

Et samarbejde mellem Dansk El-Forbund, industrivirksomheden Jensen Denmark og lokale el-installatører på Bornholm har medvirket til, at antallet af lærlinge næsten er fordoblet på et år.

På Bornholm rundede Dansk El-Forbund (DEF) 2017 af med en solstrålehistorie på lærlingefronten, skriver fagbladet Elektrikeren. Klippeøen, der har haft en arbejdsløshed på nul gennem de seneste fire måneder, skriger på faglærte elektrikere. I september 2016 var der 16 elektrikerlærlinge på Bornholm. Men samme tidspunkt året efter var antallet af lærlinge næsten fordoblet.

Det stigende antal af lærlinge skyldes noget så simpelt som et samarbejde mellem industrivirksomheden Jensen Denmark, lokale el-installatører og DEF's lokalafdeling.
Da Jensen Denmark i slutningen af 2016 søgte to elektrikerlærlinge, modtog man blot tre ansøgninger til stillingerne, og ingen af dem var fra unge bornholmere. 

Annonce: (Artiklen fortsætter efter annoncen)

Læs også: DM i SKills kårer Danmarks bedste elektriker- og VVS-lærlinge 

Flere uddannede lærlinge, tak. 
Den lærlinge-ansvarlige Per Munch Jensen fra Jensen Denmark tog derfor fat i afdelingsformand i Dansk El-Forbund Jan Nielsen. Elektriker-uddannelsen måtte gøres mere attraktiv. De aftalte derfor at holde et møde, hvor alle, der kunne uddanne elektrikerlærlinge på Bornholm, skulle inviteres.

På mødet stillede cirka 80 procent af alle virksomhederne op, som sluttede af med et håndslag på at få uddannet flere lærlinge. Her blev man blandt andet enige om såkaldte ’dele-ordninger’, så man kunne ’udlåne’ lærlinge til hinanden, hvis der var installatører, der ikke mente, at de havde arbejde nok til en hel lærling.

”Jeg tror, at vi alle sammen har fået øjnene op for, at det slet ikke behøver at være så besværligt at tage lærlinge, hvis man løser tingene i fællesskab,” siger Per Munch Jensen fra Jensen Denmark, som runder i alt 12 elektrikerlærlinge i løbet af de næste par måneder.

Læs også: Lærlingeregler bør udskydes seks måneder 

I DEF's afdeling glæder Jan Nielsen sig også over den store stigning af lærlinge: 

”Jeg vil gerne rose virksomhederne for at tage lærlingeudfordringen alvorligt, og for at tilkendegivelserne på mødet om at gøre en fælles indsats blev holdt efterfølgende. Måske er det udtryk for en selverkendelse blandt virksomhederne om, at man ikke har været gode nok til at tage lærlinge, samtidig med at det er gået op for dem, at de selv må tage affære, hvis de skal have den arbejdskraft, som de har brug for både nu og i fremtiden,” siger Jan Nielsen.

-JJK

Mere fra Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

www.installator.dk

Installator.dk – forum for el, VVS og ventilation – er et erhvervsmedie og community, som dækker alle fagbrancher inden for installation, og som er målrettet direkte til og læses af fagfolk. Partnere på installator.dk kan bidrage aktivt med indhold/erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af installator.dk. Vi udkommer dagligt p…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere