20.12.2017  |  EL  |  Branchen

Schneider Electric lancerer brugerflade til bygningsautomation

Med brugerfladen KNX eConfigure vil Schneider Electric gøre det nemmere at designe, installere og vedligeholde bygnigsautomationssystemer - også i små og mellemstore byggerier.

Markedet for bygningsautomation vokser hurtigt. Således viser en undersøgelse fra Markets Insider, at markedet forventes at vokse til 75 milliarder kroner i 2022.

For mange bygherrer og driftschefer skaber udviklingen af Internet og Things (IoT) med mobile og connectede enheder imidlertid også større krav til fleksibilitet og kontrol, og især i de små og mellemstore byggerier halter det med løsninger.

Det forsøger man nu at gøre op med hos energispecialisten Schneider Electric, der nu lancerer sit første KNX-værktøj til systemintegratorer og elektrikere.

Simpel og grafisk brugerflade
Løsningen, som har fået navnet KNX eConfigure, er en simpel grafisk brugerflade, der skal gøre det nemmere at designe, installere og vedligeholde bygningsautomationssystemer – også i mindre byggerier:

”På trods af stor interesse fra kunder tror mange elektrikere, som arbejder med mindre byggerier, at bygningsautomationssystemerne er for komplekse og dyre at installere. Derfor vælger mange virksomheder automationssystemer, som er mindre fleksible, og som har lavere funktionalitet, mens nogen helt fravælger dem”, siger Alexandre Bousselin, produktchef for KNX eConfigure, Schneider Electric og fortsætter:

”Det nye KNX eConfigure-software gøre det muligt for elektrikere at være selvstændige i design og installation af bygningsautomationssystemer, så de kan levere det niveau af automatisering, som deres kunder har behov for, uanset størrelsen af anlægget”.

Læs også: Schneider Electric lancerer ny rådgivertjeneste

Kan administrere bygning på smartphone og tablet
KNX eConfigure benytter den globale KNX-standard inden for bygningsautomation, hvor forskellige bygningssystemer som lys, persienner, HVAC og energimålingssystemer taler sammen.

Derudover gør systemets grafiske brugergrænseflade det muligt at designe projekter og administrere bygningen direkte på en smartphone, tablet eller computer.

Med en KNX eConfigure Lite-licens kan man konfigurere op til 250 KNX-enheder i ét projekt, mens man med KNX eConfigure Expert-licens kan konfigurere op til 4.000 KNX-enheder i ét projekt.

- EL

Mere fra Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

www.installator.dk

Installator.dk – forum for el, VVS og ventilation – er et erhvervsmedie og community, som dækker alle fagbrancher inden for installation, og som er målrettet direkte til og læses af fagfolk. Partnere på installator.dk kan bidrage aktivt med indhold/erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af installator.dk. Vi udkommer dagligt p…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere