Se dig for når du køber solcelleanlæg

Trods regeringens nylige indgreb er der stadig et stort marked for solcelleanlæg. Det er attraktivt at investere i for både erhverv og private, der selv kan bruge den strøm, som anlægget producerer.

Trods regeringens nylige indgreb er der stadig et stort marked for solcelleanlæg. Det er attraktivt at investere i for både erhverv og private, der selv kan bruge den strøm, som anlægget producerer.

Desuden er nybyggeri omfattet af krav til vedvarende energi for at opfylde bygningsreglementet, og her er solceller en af de populære løsninger.

Det er imidlertid ikke ligegyldigt, hvem man handler med, når det gælder solcellepaneler og invertere, hvis man vil have en garanti, der er noget værd.

- En garanti på 15-20 år er jo kun noget værd, hvis solcelleentreprenørvirksomheden og producenten af solcelleanlæg eksisterer så længe, og vi har desværre set flere mindre solcellefirmaer gå konkurs og forsvinde fra markedet igen efter 1-2 år, konstaterer Dennis Jeppesen, der er ansvarlig for klima- og energisegmentet hos Solar Danmark.

- Dermed er køberen typisk overladt til sig selv, hvis der opstår problemer med solcelleanlægget, og der har været flere eksempler på solcelleejere, som går tomhændede fra erstatningssager. Både rådgivere og slutkunder bør derfor være kritiske i deres valg af leverandør og den garanti, de får stillet i udsigt, påpeger Dennis Jeppesen.

Mange fokuserer på den kortest mulige tilbagebetalingstid, når de skal vælge et solcelleanlæg. Men det er vigtigt, at man ikke fokuserer for ensidigt. Faktorer som kvalitet, holdbarhed og montage af anlæggene er særdeles vigtige at tage med i overvejelserne.

- Det er klart, at afkastet spiller en rolle, men vi anbefaler alligevel, at man lige tager en dyb indånding og finder en leverandør, som kan levere reelle garantiforpligtelser i form af forretningsmodel, entreprisemodel og økonomi. Vi kan kun opfordre til, at man bruger en samarbejdspartner, der arbejder professionelt med sourcing af produkter og valg af leverandør. En erfaren partner som stadig er her både i morgen og i overmorgen, pointerer salgschef Dennis Jeppesen.

Mere fra...

11.03.2024Solar Danmark

Sponseret

Bæredygtighedschef skal sætte turbo på den grønne omstilling i Solar Danmark

21.02.2024Solar Danmark

Sponseret

Invitation til Lærlingedagen 2024 - fremtidens elektriker

02.01.2024Solar Danmark

Sponseret

Solar i stort skovrejsningsprojekt; planter 1,5 millioner træer

18.12.2023Solar Danmark

Sponseret

Solar lancerer den første digitale kit-løsning på markedet

24.09.2023Solar Danmark

Sponseret

Bliv klar til ESG-rapportering med særligt kursusforløb fra Solar School

31.08.2023Solar Danmark

Sponseret

Sådan hjælper du din kunde til at søge om tilskud fra varmepumpepuljen