28.04.2015  |  VVS  |  Branchen

Solar fremviste nye digitale værktøjer på VVS’15

Blandt Solars nye digitale værktøjer er en Fastbox-beregner, der viser, at installatørerne kan spare helt op til 100.000 kr. pr. montør årligt.

Solar lancerede blandt andet sin nye Fastbox-beregner på VVS’15. Foto: Solar.

For de installatører og montører, der lagde vejen forbi Solars stand på VVS’15-messen i sidste uge, var det lidt af en øjenåbner, at installationsfirmaerne ifølge grossistens nye beregningsmodel kan spare op til 100.000 kr. årligt pr. montør ved at få bragt materialerne med Solars leveringskoncept, Fastbox.

”Men besparelsen ligger ikke kun i sparet montørtid. Adskillige installatører og daglige brugere af Fastboxen kunne fortælle, at de ligeledes har reduceret deres varelager med op til 25 procent”, siger Jimmi Berg, direktør for VVS hos Solar Danmark.

Læs også: VVS’15: Arresøens VVS vinder kedelpris

Med den landsdækkende Fastbox-service, lover Solar, at en Fastbox kan være fremme i de mere tyndt befolkede egne af landet på ca. 1½ time.

For installatørerne i de store byer kan det være en daglig udfordring at finde en ledig parkeringsplads til servicebilen. Her mener Solar, at Fastboxen er en oplagt løsning, som betyder, at montørerne slipper for at bruge unødig tid på parkeringsproblemerne.

Solar lancerede den nye Fastbox-beregner på VVS’15, hvor de besøgende med egne indtastede data kunne beregne deres virksomheds konkrete besparelser ved brug af Fastboxen. 

Ny app tager højde for energitilskud
De besøgende så også mange muligheder med den nye Blue Energy-app. Det er nu muligt at gennemføre et hurtigt energitjek elektronisk, og samtidig præsentere kunden for besparelsesmulighederne allerede ved det første kundebesøg.

BE-app’en inkluderer også energitilskuddet, når den samlede energiberegning skal udarbejdes. Mange installatører erkender nemlig, at det kan være lidt svært at holde styr på alle beregninger. Men nu er det blevet mere overskueligt, da energitilskuddet altid er med i den samlede beregning – som jo gerne skal komme kunden til gavn.

Kom højt på Google
Også VVS Mester-konceptet, som nu intensiverer de digitale services og værktøjer, fik opmærksomhed på messestanden. Et af mange tiltag er, at man som VVS Mester automatisk ligger højt på Google.

Læs også: Nye digitale værktøjer skal hjælpe fagfolk

”Vi hører fra installatørerne, at det er en stigende udfordring at følge med i den digitale udvikling. De ser nødvendigheden i at være præsenteret på de digitale platforme med bannerreklamer, informativ hjemmeside og høj placering på Google, men de har ofte ikke ressourcerne eller den nyeste viden til at få det hele iværksat”, forklarer Jimmi Berg.

- JKK 

Mere fra Joe

Joe Kristian Kipp

Redaktør, Installator.dk

Uddannelse: cand.comm. i journalistik og historie, Roskilde Universitet 2009. Tidligere job: journalist på erhvervsmagasinerne SCM og CSR, Horisont Gruppen a/s, redaktør samt journalist på magasinet Lederne, pressemedarbejder, Lederne.Fokusområder: teknologi, ledelse og virksomhedsdrift, arbejdsmarkedspolitik og samfundsforhold.

Se profil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere