Jobopslag

Solar søger en lad-mig-holde-styr-på-det-daglig leder

Solar Danmark A/S

www.solar.dk

  • job@solar.dk
  • 76 52 70 00
Se profil  
Stilling: Daglig leder
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: 27.08.2017
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Nordjylland
Oprettelses­dato: 08.08.2017
Søg job  

Går du med lederdrømme? Og kunne du tænke dig at få ansvaret for salg og vejledning? Så søger vi lige nu en daglig leder til vores Servicecenter i Aalborg.

Som vores nye daglige leder af Servicecenter Aalborg får du ansvaret for salg og vejledning inden for el og VVS produkter til de professionelle installatører. Servicecenter Aalborg servicerer vores kunder i Nordjylland direkte over disken. Servicecentret håndterer ligeledes Solar Fastbox konceptet med ekspreslevering til vores kunder i området.

Afdelingen består ud over dig af 3 salgsassistenter og har gennem de seneste år været et af vores førende servicecentre med høje vækstrater.

Succeskriterierne i dette job er at sikre et godt arbejdsklima samt sikre, at vores kunder får en god service. Smidighed og nærvær til vores kunder er derfor et vigtigt element i dagligdagen. Du får din egen butik med stor opbakning fra resten af organisationen.

Dine primære arbejdsopgaver vil være: 

  • Den centrale rolle i kontakten til vores kunder samt ansvaret for den daglige ledelse i servicecentret
  • Sikring af en fortsat vækst på omsætning og ekspedition af Fastboxe
  • Personaleledelse af medarbejderne med planlægning af vagtturnus, ferie, udviklingssamtaler m.m.
  • Planlægning af varesortiment, statusoptællinger og indretning af lageret i samarbejde med Supply Chain
  • Ansvar for driften af servicecentret samt afregning af kassebeholdning
  • Samarbejde med Solars eksterne sælgere
  • At arrangere udstillinger i samarbejde med vores leverandører
  • At vinde markedsandele i samarbejde med dine medarbejdere og kollegaer

Ud over ovennævnte opgaver koordinerer og deltager du selv aktivt i de daglige opgaver som ekspedition, varemodtagelse, opfyldning på lager etc. Du får reference til afdelingslederen for Solars kompetencecenter i Svenstrup.

Dine kvalifikationer 

For at få succes som daglig leder har du erfaring og kendskab til branchen med specielt fokus på kompetence inden for VVS området. Ledelseserfaring er ikke er et krav, men det vil være en stor fordel. Du kan begå dig i et håndværkermiljø med en god omgangstone.

Du er effektiv og fleksibel, da der ofte er kort tid til at reagere og løse opgaverne samtidig med, at der er mange bolde i luften. Du skal derfor kunne bevare overblikket – også når der er travlt. Du har ordenssans og er en ihærdig og troværdig person.

Du er rutineret bruger af Office-pakken. Kendskab til SAP vil være en fordel. Du behersker dansk i skrift og tale.

Ansøg senest den 27. august 2017 

Lyder dette som et naturligt next step for dig? Så send din ansøgning og dit CV allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi glæder os til at høre fra dig.

Spørgsmål til jobbet eller til Solar? 

Kontakt afdelingsleder Lars Skiveren på 40 64 12 03.

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere