01.07.2016

Statsstøttet varm luft for de få

Regeringens nye støtteordning til udbredelse af varmepumper vil ifølge brancheorganisationen Tekniq komme til at fungere som statsstøtte til udvalgte teknologier og forretningsmodeller.

Hos brancheorganisationen Tekniq er man kritisk over for Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets nye støtteordning, der skal give fem udvalgte virksomheder mulighed for at installere varmepumper på abonnementsbasis hos boligejerne.

Læs også: Ny støtteordning skal udbrede varmepumper i landdistrikterne

Ordningen gør brug af statslige midler til at skævvride markedet for grøn omstilling, lyder svadaen fra Tekniqs underdirektør, Simon O. Rasmussen.  

”Ifølge Energistyrelsens egen rapport er støtteordningen hverken privatøkonomisk eller samfundsøkonomisk bedre end en løsning, hvor varmepumpen ejes af boligejeren. Dermed bidrager ordningen jo primært til at favorisere en forretningsmodel, som har vanskeligt ved at klare sig på kommercielle vilkår”, siger han og uddyber:    

”Statens midler til grøn omstilling skal ikke gå til at støtte bestemte teknologier eller særlige forretningsmodeller, men skal i stedet skabe fri og reel konkurrence mellem alle markedets aktører og teknologier. Kun på den måde får vi mest (og bedst) mulig grøn omstilling for pengene”.   

Ifølge ordningen er det et krav til de virksomheder, der skal kunne opnå støtte, at de både indkøber, ejer, installerer og driver varmepumperne.

Med de krav bliver fem virksomheder favoriseret, som på bekostning af alle øvrige aktører i markedet kan tilbyde en forretningsmodel, der sætter konkurrencen ud af kraft, mener Simon O. Rasmussen.  

”Det er kort sagt en diskriminerende ordning, og det skal statslige midler ikke bruges til”, siger han.

- JKK 

Mere fra Joe

Joe Kristian Kipp

Redaktør, Installator.dk

Uddannelse: cand.comm. i journalistik og historie, Roskilde Universitet 2009. Tidligere job: journalist på erhvervsmagasinerne SCM og CSR, Horisont Gruppen a/s, redaktør samt journalist på magasinet Lederne, pressemedarbejder, Lederne.Fokusområder: teknologi, ledelse og virksomhedsdrift, arbejdsmarkedspolitik og samfundsforhold.

Se profil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere