Store installationsvirksomheder øger indtjeningen
Installationsbranchens store virksomheder hævede indtjeningen per medarbejder markant i 2013. Det viser en omfattende analyse fra revisionshuset Deloitte.
I mange år har det været sådan, at de mindre virksomheder i installationsbranchen tjener flere penge per medarbejder end de store virksomheder. Sådan er det fortsat, men i 2013 er de store virksomheder blevet markant bedre til at tjene penge.
Det viser Deloittes netop offentliggjorte analyse af installationsbranchen.
Læs også: Jyske installatører tjener mere end sjællandske
Ifølge Deloitte er det primære resultat per ansat fra 2012 til 2013 steget med 81 procent i virksomheder med over 40 ansatte, mens det faldt med ni procent i virksomheder med 5 40 ansatte. Samtidig kører færre af de store virksomheder med underskud, mens de mindre virksomheder har sværere ved at skabe overskud.
Enterprise marked i bedring
Bo Odgaard, der er partner i Deloitte, analyserer udviklingen således:
Der er færre store virksomheder med underskud og færre deciderede tabsprojekter her. Entreprisemarkedet er i bedring uden at være prangende. Det er gået fra at være blodrødt til nu at være lyserødt, hvis man kan bruge det billede, siger Bo Odgaard til Licitationen.
Læs også: Tekniq venter tilbagegang i 2015
De store virksomheder realiserer i 2013 et gennemsnitligt resultat på 22.000 kroner per medarbejder, mens virksomhederne med under 40 ansatte trods fald i 2013 fortsat tjener væsentligt mere, nemlig 48.000 kroner per ansat.
Analysen omfatter 1.369 virksomheder. Virksomhederne beskæftiger i alt godt 26.000 ansatte.
Læs hele Deloittes analyse i den vedhæftede pdf: