16.05.2018  |  EL  |  Branchen

Indspark: Tag på El & Teknik – selvom din ordrebog er fuld

Udviklingen inden for elinstallationer til byggeriet går hurtigere end nogensinde før, og derfor er det vigtigt som installatør og fagmand at holde sin viden konstant opdateret. El & Teknik-messen er et oplagt forum at besøge, hvis man ønsker at være ajour med branchen.

Hvad venter forude for den danske installations- og elbranche? Et spørgsmål som mange danske virksomheder i branchen ville ønske, at de kunne svare meget konkret på. For der er ingen tvivl om, at udviklingen inden for elinstallationer- og komponenter går hurtigere end nogensinde før, og som fagmand kan det være svært at bevare overblikket over de mange nye og smarte produkter, som producenterne udvikler med stigende hastighed.

En deltagelse på El & Teknik er en oplagt mulighed for at få overblikket tilbage. Her får man både et fyldestgørende indblik i, hvad der rører sig i branchen, og en mulighed for at modtage en stor pulje af faglig relevant viden på én gang.

Annonce: (Artiklen fortsætter efter annoncen)

Udstillerne på messen har udvalgt de vigtigste nyheder at vise frem, og producenternes egne eksperter står klar til at fortælle og besvare alle spørgsmål. Dertil afholdes der også en masse spændende aktiviteter, kurser og indlæg på messen, hvor faglighed og videndeling er i centrum. Man kommer til at sætte en hel arbejdsdag af, men så har man til gengæld et godt billede af, hvor branchen bevæger sig hen.

Inspiration kommer udefra
Heldigvis har mange i installationsbranchen travlt i disse dage, men selvom ens ordrebog måske er fuld, er det stadig vigtigt hele tiden at udvikle sin virksomhed og blive dygtigere. Det gør man ved at indhente ny viden, og det bør man prioritere, også når man har travlt. Inspiration til at udvikle sin egen forretning kommer ikke fra en selv, men ved at tage ud og møde branchen og skabe personlige relationer med eksisterende og kommende samarbejdspartnere.

Viden går begge veje, og både leverandører og installatører kan drage fordel af hinandens feedback, og her tilbyder El & Teknik nogle unikke rammer, hvor den dialog kan opstå. Produkter kan man finde på nettet, men de fuldendte løsninger skabes mennesker imellem.

Messer som El & Teknik handler i dag mere om faglighed. I dag er man på arbejde, når man er på messe. Både udstillerne og de besøgende ønsker ikke at spilde tiden, men ankommer med bundne opgaver, der skal findes løsninger til.

Faglighed gennemsyrer alt ved El & Teknik, og dette er også årsagen til, at der på El & Teknik i år kun er én hovedscene – Fagligt Forum – hvor fokus ikke er på produkter, men på branchemæssige problematikker og muligheder. Her kan de lyttende blive gjort klogere på alt lige fra de nye elsikkerhedsregler, efteruddannelse af elektrikere til IoT-installationer i byggeriet og digitalisering.

Det bedste råd herfra er at huske at dele den viden, som man uundgåeligt får på messen, med de kolleger, som ikke fik muligheden for at komme. Maksimalt udbytte af et messebesøg er, når virksomheden får tilegnet sig ny viden, som både styrker konkurrenceevnen og skaber grundlag for faglig stolthed hos medarbejderne.

Mere fra Per

Per Rømer Kofod

Adm. direktør i Veltek

  • VELTEK
Se profil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere