Tekniq: Beklagelig nedprioritering af energibesparelser i energiforliget

Folketingets partier er blevet enige om en ny energiaftale, der lægger retningen for de kommende års energipolitik i Danmark.

Aftalen sikrer blandt andet, at der opføres tre nye havvindmølleparker, øgede midler til forskning, og at der oprettes en pulje på 500 mio. kr. til energieffektiviseringer. Heraf er de 200 mio. afsat til energibesparelser i bygninger.

”Det er et løft i forhold til regeringens oprindelige udspil. Men der er fortsat tale om en nedprioritering af energispareindsatsen i Danmark, og det beklager vi”, siger Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i brancheorganisationen Tekniq.

Omkring 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug anvendes i dag i bygningerne. Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut er det muligt at spare en tredjedel af varmeforbruget i bygninger ved at energieffektivisere, men det sker ikke af sig selv.

”Energiforbruget i Danmark vil stige de kommende år – blandt andet på grund af de nye datacentre. Og det koster penge at producere energi, uanset om det kommer fra olie eller vind. Derfor er der både grøn og økonomisk fornuft i at øge indsatsen for at energieffektivisere bygningerne i Danmark”, siger Niels Jørgen Hansen.

I aftalen skal de 200 mio. kr. til energibesparelser i bygninger udmøntes via udbud. I den forbindelse opfordrer Niels Jørgen Hansen til en åben og fri konkurrence, hvor alle aktører inviteres med, så man opnår de bedste energibesparelser til den laveste pris.

Varmepumper i stedet for oliefyr
Derudover er der afsat 20 mio. kr. til individuelle varmepumper, der udfaser oliefyr.

”Det er absolut fornuftigt at støtte den indsats, og vi glæder os over, at der er blevet plads til det i aftalen”, siger Niels Jørgen Hansen.

Tekniq er også tilfreds med, at der introduceres en lånepulje på 100 mio. kr. årligt fra 2021-2024 til energirenoveringer i bygninger, der er kommunalt eller regionalt ejet.

”Kommunerne spiller en vigtig rolle, når en stor del af de danske skoler, daginstitutioner og andre offentlige bygninger de kommende år skal igennem en tiltrængt renovering. Og de skal fremover kunne få et økonomisk skulderklap ved at tænke i mere energieffektive baner”, siger Niels Jørgen Hansen.

Endelig er der afsat 262 mio. kr. til en indsats, der skal gøre forbrugerne opmærksomme på fordelene ved at energieffektivisere, og sikre indsamling og brug af data.

”Der er også et stort potentiale for energibesparelser i den private boligmasse. Men alle erfaringer og undersøgelser viser, at det er nødvendigt med en økonomisk gulerod, hvis man vil have boligejerne til at investere i konkrete energibesparelser. Derfor vil en informationsindsats næppe være tilstrækkelig”, siger Niels Jørgen Hansen.

- JKK