Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har udpeget tre virksomheder, der nu får et særligt tilskud til at udrulle varmepumper til deres erhvervskunder. Men ifølge Tekniq er ordningen konkurrenceforvridende og forfejlet.
"Støtte skal ikke være forbeholdt nogle få udbydere, som med statsstøtte i ryggen får en urimelig fordel i forhold til konkurrerende virksomeder”, siger Simon O. Rasmussen, underdirektør i Tekniq. Arkivfoto.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har udpeget tre virksomheder, der nu får støtte på 11 millioner kroner til at tilbyde varmepumper til i alt 375 erhvervsvirksomheder.
Men det er en ordning, det kan komme til at skævvride markedet for varmepumper, mener Simon O. Rasmussen, underdirektør i brancheorganisationen Tekniq:
”Flere varmepumper hjælper den grønne omstilling godt på vej, og det er positivt, at man styrker udbredelsen af varmepumper blandt erhvervsvirksomheder. Men denne ordning forkæler en bestemt forretningsmodel, mere end den fremmer varmepumperne”, siger han og fortsætter:
”Efter vores mening er det grundlæggende forkert at favorisere én bestemt finansieringsmodel frem for andre. Tekniq er ikke tilhænger af, at man bruger skattemidler til at støtte særlige forretningsmodeller”.
Læs også: Tekniq kritiserer støtte til varmepumper på abonnement
Støtte fremmer bestemte forretningsmodeller
Med den nye støtteordning på 11 millioner kan de tre udvalgte varmepumpeleverandører gøre det muligt for udlejningsejendomme og erhvervsvirksomheder at få varmepumper på abonnement, men ifølge Tekniq bør støtten i stedet øremærkes til at understøtte og styrke den grønne omstilling:
”Støtte skal ske på lige markedsvilkår og ikke fremme forretningsmodeller for udlejning af varmepumper. Dernæst skal støtte ikke være forbeholdt nogle få udbydere, som med statsstøtte i ryggen får en urimelig fordel i forhold til konkurrerende virksomheder”, siger Simon O. Rasmussen.
Hos Tekniq anbefaler man derfor, at man bruger de offentlige midler til at understøtte den frie konkurrence på markedet for varmepumper:
”På den måde kan alle forretningsmodeller og teknologier konkurrere på lige vilkår. Det er den bedste løsning, når vi skal sikre mest mulig grøn omstilling for pengene”, siger Simon O. Rasmussen.
- EL
Branchen

Elektrikerne bliver i efterlønsordningen
Den skattefrie udbetaling af efterlønsbidraget har hidtil ikke haft nogen stor effekt blandt elektrikerne.
Branchen

Drift og renovering er i højsædet ved ejendomsmesse
På Ejendomsmessen 2018 i Bella Center kan de besøgende blive opdateret på digitaliseringens betydning for drift og renovering af ejendomme.
Branchen

Udvikler af nødstrømsanlæg går konkurs
En sydjysk udvikler af nødstrømsanlæg er begæret konkurs af en medarbejder.
Energi

DF og S: Energiforbrug i bygninger skal nedsættes
Regeringen bør i den nærtforestående energiaftale prioritere renovering af gammeldags opvarmningskilder i bygninger. Sådan lyder det fra både DF og S.
Sikring

Det bliver nemmere at brandsikre
Lindpro styrker området inden for brandsikring og tilbyder nu komplette løsninger med automatiske gasdetekteringsanlæg. Det nye AGA-anlæg skal redde menneskeliv.
Branchen

Store installationsvirksomheder fylder mere i landskabet
De utallige opkøb og fusioner i installationsbranchen medvirker til, at der er blevet flere store installationsvirksomheder med en årlig omsætning på mere end 60 millioner kroner. De store udgør nu 42 procent af markedet.