Atek lancerer et nyt modulopbygget UPS (Uninterruptible Power Supply) anlæg, Newave DPA 500, som kan tilpasses el-forsyningssikkerheden efter virksomhedens størrelse og behov. UPS-anlægget er et selvstændigt elværk, som understøttes af en batteribank. Anlægget indsættes i elforsyningen mellem det offentlige el-net og det kritiske udstyr.
Basiselementet i DPA 500 UPS er et 100 kW modul. Fem af disse moduler kan installeres i en enkelt frame. Op til seks frames kan forbindes parallelt, hvilket giver en samlet effekt på op til 3 MW. DPA 500 er den eneste på markedet, der kan modulopbygges fra 100 kW og op til 3 MW.