Trykknapper med belysning
Mentor lancerer cap line 2271 - nye illuminerede kapper, der er udviklet til brug sammen med SMD trykknapper.
Takket været en dobbelt konstruktion, bestående af en hvid uigennemsigtig ramme og en diffus top, er det muligt med blot to SMD LEDs at give et jævnt lys på overfladen med den nye cap line 2271.
Aktuel status indikeres visuelt ud fra valg af LEDs. Ved udstyr med forskellig farvede LEDs eller RGB-LEDs, er det muligt at vise forskellig status med kun én knap. Dette gør systemet meget fleksibelt, idet kapperne efterfølgende monteres på trykknapperne.
Kapperne leveres i to velkendte størrelser (19 x 19 mm og 15 x 15 mm) og i to højder (9,7 mm og 12,5 mm). Andre størrelser kan dog leveres efter ønske.
-JR