Vejen til nye opvarmningskilder kan være brolagt med fælder

Ifølge den seneste opgørelse er 60 procent af de danske husstande nu tilsluttet fjernvarmenettet. 25 procent har naturgas, mens den resterende del benytter el-opvarmning, varmepumper, fast brændsel eller andre energikilder.

Nogle boliger har dog teknisk set adgang til fjernvarme, uden at de i dag kan drage fordel af denne energikilde. I de københavnske omegnskommuner er de store byggerier således typisk tilsluttet fjernvarmenettet, hvorimod de mindre byggerier har naturgas.

Hvis man derfor forventer, at der skal ske en udfasning af naturgas som energikilde, er det oplagt, at også disse boliger bliver tilsluttet fjernvarmenettet, forudsat at de befinder sig i umiddelbar nærhed af fjernvarmerørene, mener Søren Aggerholm, som er forskningschef for afdelingen Energi og Miljø på Statens Byggeforskningsinstitut.

De oprindelige fjernvarmeplanerne blev skabt i 1980’erne, og har været gældende frem til i dag, men er for tiden ved at ved at blive revideret.

I den oprindelige plan var det i øvrigt kommunerne, som sammen med staten besluttede, hvilken type energiforsyning, der skulle være i de enkelte områder af landet. I fremtiden bliver det imidlertid kommunerne, som selv skal stå for beslutningen. Søren Aggerholm mener derfor, at der for de bygningers vedkommende, som befinder sig i udkanten af fjernvarmeforsyningen, vil ske en mere individuel vurdering af, om de skal have indlagt fjernvarme eller f.eks. varmepumper.

Installatørerne skal på banen
”Der vil dog altid være områder af Danmark, som ikke kan forvente at få fjernvarme”, siger han. Det skyldes, at der ganske enkelt er en grænse for, hvor langt det kan betale sig at transportere varmt vand”, siger Søren Aggerholm, som i øvrigt gerne ser, at installatørerne også vejleder forbrugerne, så godt de formår.

”De er nødt til at sætte sig ind i varmeforsyningsforholdene i det område, hvor de arbejder, lige som de bør sørge for at skaffe sig den nødvendige viden både vedrørende den aktuelle og den langsigtede situation. Derudover skal de sikre sig, at de komponenter, de vil levere, er energieffektive og veldokumenterede. Med tiden, når det er helt afklaret, hvilke varmeforsyningskilder, der skal tilsluttes i de enkelte områder af landet, bør de også gøre mere ud af at markedsføre disse over for forbrugerne – og helst kun de mest energieffektive. På den måde kan de opdyrke et helt nyt marked.”

Jordvarme er effektiv, men…
”I tæt bebyggede områder er fjernvarme uden tvivl det bedste bud, hvorimod det optimale valg af varmekilde i mere tyndt befolkede områder vil afhænge af en række individuelle forhold. Det er dog min vurdering, at varmepumper på lang sigt vil blive den dominerende opvarmningsformer i disse områder,” tilføjer han.

Aktuelt er Energistyrelsen i gang med et projekt, som skal give mere viden om varmepumpers reelle nytteværdi. Der gives således tilskud til etablering af varmepumper i 300 huse mod at Energistyrelsen får lov til at måle på dem og opsamle erfaring.

Brug af varmepumper er imidlertid ikke helt uproblematisk. En større udbredelse forudsætter således brug af mere vedvarende energi fra vindmøller og på længere sigt også solceller i el-systemet.

”Derudover skal husejerne have mulighed for at nedgrave jordslanger på deres grund. Overordnet set er jordvarme dog - på grund af den høje virkningsgrad - en meget effektiv energikilde. Hertil kommer, at selv om luften bliver kold, vil jorden fortsat være varm,” tilføjer Søren Aggerholm.

Den ret pebrede pris for at etablere jordvarme samt de praktiske problemer, som er forbundet med at grave slangerne ned, kan dog bremse folks interesse for denne opvarmningsform. Endelig udgør levetiden en Akilleshæl, mener Søren Aggerholm.

”Man siger, at jordvarmeanlægs levetid nu er blevet forlænget en del i forhold til tidligere. Men vi ved det jo desværre først, når tiden er gået.”.

Se udviklingen an
En helt tredje opvarmningsform kunne f.eks. være et kondenserende oliefyr, som har en meget høj virkningsgrad. Endelig kunne en helt fjerde opvarmningsform bestå i f.eks. fastbrændselsanlæg, som benytter træpiller.

Private vindmøller tiltror SBI’s forskningschef imidlertid ikke nogen stor fremtid, fordi det er de færreste, som har plads til - eller ønsker sig - et vindmølletårn på deres grund.

”Vindmølleenergi er kun en god idé, hvis det er et elselskab, som har samlet et antal møller i et bestemt område, hvor de så vidt mulig ikke generer nogen.”

Hvis man som forbruger ønsker at skifte til en anden opvarmningsform, bør man efter Søren Aggerholms vurdering være opmærksom på, hvordan ens eksisterende varmeanlæg fungerer, og hvordan det passer til den nye opvarmningsform. Mange af de nye, energieffektive opvarmningsformer forudsætter således, at der er lavtemperatur-drift på varmeanlægget, og dette kræver sædvanligvis, at man efterisolerer bygningen. Helt konkret drejer det sig fx om at isolere lofter og rør samt at skifte vinduer.

”Jeg vil under alle omstændigheder fraråde, at forbrugerne skynder sig at skifte energikilde,” siger Søren Aggerholm, som i stedet råder til, at man venter og ser, hvordan udviklingen går i ens eget lokalområde.

”Det skal dog ikke være til hinder for at man udskifter sit gasfyr, hvis det trænger til det,” tilføjer han.

”I øvrigt opnås det bedste resultat altid, hvis man samtidig med udskiftning af varmekilde eller installation sørger for efterisolering, da man derved også kan forøge effektiviteten af varmeanlægget.”

Klondike-forhold
”Er danskerne generelt tilstrækkeligt velorienterede vedrørende de energikilder, som er til rådighed?”

”Nej. Der er en hel del områder i landet, hvor valget slet ikke har været til diskussion, fordi man ifølge varmeplanen enten har skullet bruge naturgas eller fjernvarme, og det begrænser jo ofte incitamentet til at søge mere viden. Uden for disse områder har der samtidig været næsten Klondikeagtige forhold vedrørende markedsføring af energikilder. Der findes en lang række eksempler på, at forhandlere har markedsført kedler til fastbrændsel eller mere eller mindre underlødige varmepumper. Forbrugerne har ikke en jordisk chance for at gennemskue, hvad der er op eller ned. Derfor handler det efter min mening om bedre offentlig oplysning og frem for alt mere veldokumenterede data,” siger Søren Aggerholm.