Venti brandmateriel skifter navn til Safeti

Kundernes værdi af samarbejdet med Venti inden for brandmateriel skal styrkes gennem øget fokus, styrkede kompetencer og en bredere produktpallette. Derfor skifter Venti brandmateriel pr. 1. april navn til Safeti ”by Venti”.

05.04.2016

Sponseret

Venti AS

”Safeti vil fortsat være en integreret del af Venti og vil bygge videre på den stærke position og de kompetencer, som kendetegner Venti brandmateriel i dag,” siger direktør Søren Lindahl Klausen fra Venti.

Øget fokus skaber værdi
”Beslutningen om at adskille Venti brandmateriel mere synligt fra det øvrige Venti hænger primært sammen med, at vi herigennem fortsat kan styrke fokus på hele området og øge kundernes værdi af et samarbejde med os,” siger Søren Lindahl Klausen. ”Samtidig ligger brandmateriel ikke i naturlig forlængelse af vores øvrige produktprogram. Ved at adskille de to områder kan vi styrke dem alle og sende mere klare signaler både til markedet og internt.”

Styrket løsning
Med skiftet til Safeti vil Venti både styrke fokus, kompetencer og hele produktsortimentet på brandmateriel. ”Vi starter ud med at lave en mere klar adskillelse internt af vores brandmateriel og ventilationsprodukter samt opprioritere brandmateriel med nye kompetencer. Samtidig hermed har vi flere nye spændende produkter i søgelyset, som kan supplere vores nuværende sortiment,” siger Søren Lindahl Klausen. 

Førende leverandør
Venti brandmateriel er i dag en af Danmarks førende leverandører af brandskabe. I over 20 år har Venti udviklet og leveret brandskabe, som sælges i hele Norden. Venti’s brandskab er oprindeligt designet af Århus Arkitekterne, og er kendetegnet ved at være smalt og med en gennemført finish. Der optimeres løbende på løsningerne og senest har Venti i 2014 præsentret et nyt, forstærket og forbedret brandskab, som er vendbart, og dermed i endnu højere grad imødekommer kundernes behov for fleksible løsninger. Alle Venti's brandskabe er CE mærket og godkendt i henhold til DS/EN 671-1.

Både standard og unikke løsninger
Venti har et bredt udvalg af standard brandskabe, der er meget konkurrencedygtige på prisen. Samtidig tilbyder man også unikke løsninger uden at slække på krav til funktion og sikkerhed. ”Vi har gennem de senere år både udbygget samarbejde med VVS branchen i hele Norden primært omkring standardløsninger og samtidig oplevet en stigende efterspørgsel efter unikke og eksklusive løsninger.  Her arbejder vi oftest tæt sammen med arkitekter, bygherre m.v. for at udvikle den rette designmæssige løsning,” siger Søren Lindahl Klausen. ”Vi vil fortsat styrke og udbygge samarbejdet med begge områder men nu under Safeti- varemærket.” 

Besøg Safeti på Den blå messe
Safeti vil være at finde på Den blå messe hos Brødrene Dahl rundt om i landet fra april til september. ”Her glæder vi os til at præsentere hele vores sortiment og få en nærmere snak med vores forhandlere og kunder om, hvordan vi kan udbygge samarbejdet,” siger Søren Lindahl Klausen. ”Vi har med Venti brandmateriel rigtig godt fat i markedet. Det skal udbygges under Safeti–varemærket.

08.09.2020Venti AS

Sponseret

Den rette indeklimaløsning sikrer energioptimeret drift og et godt arbejdsmiljø

25.08.2020Venti AS

Sponseret

Årsmøde i Dansk Svømmebadsteknisk Forening

22.07.2020Venti AS

Sponseret

BRANDSLUKNINGSMATERIEL AF HØJESTE KVALITET

15.07.2020Venti AS

Sponseret

NYT UDDANNELSESCAMPUS I HJERTET AF HORSENS

08.07.2020Venti AS

Sponseret

VENTI HONORERER DE UNIKKE KRAV FRA HOTEL ALSIK

18.05.2020Venti AS

Sponseret

Vallox 51K MV er en effektiv, støjsvag og pladsbesparende emhætte- og ventilationsløsning til små lejligheder