Jobopslag

Vi søger en jeg-vil-med-på-vinderholdet Salgsingeniør - Elinstallatørsalg - Region Nord

Solar Danmark A/S

www.solar.dk

  • job@solar.dk
  • 76 52 70 00
Se profil  
Stilling: Salgsingeniør Elinstallatørsalg - Region Nord
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: 26.11.2017
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Nordjylland
Oprettelses­dato: 08.11.2017
Søg job  

Vil du være med på vinderholdet i Region Nord? Er du i stand til at opbygge langsigtede kunderelationer, og trives du med at skabe tillid hos nye kunder som er el-installatørkunder?

Hvis svaret er ja, bliver du en del af et team, der består af fire dedikerede og professionelle kolleger.

Du kan identificere behov hos kunderne og forvandle disse behov til salg. Dette gør du i samarbejde med vores specialsalg, som dækker belysning, værktøj, sikring, kommunikation og klima & energi. Som salgsingeniør får du en solid sparring omkring kunder, produkter, løsninger, serviceydelser, kommunikation, projekter og strategi.

Solar er en stolt og ambitiøs sourcing- og servicevirksomhed, og du kan blive vores nye salgsingeniør på el-installatørsalg.

Dine opgaver og ansvarsområder

Hvis du siger ja til Solar, så får du ansvaret for at udforme og implementere handlingsplaner hos vores professionelle kundekreds som primært ligger nord for Aalborg. Du får ansvaret for at gennemføre salgsmøder og kundearrangementer. Du fremmer teknisk rådgivning og løsningssalg samtidig med, at du sikrer lønsom vækst.

Målstyring og -opfølgning er en naturlig del af din arbejdsdag, og du kan lide at sætte høje mål og blive målt på dem. Du får frihed under ansvar i et job, der kræver overblik og engagement. Hos Solar venter vi ikke til i morgen – i stedet udvikler vi løsninger i dag, der gør vores kunder mere lønsomme med det samme.   

Dine kvalifikationer

For at få succes i jobbet skal du kende el-installatørbranchen. Vi forestiller os, at du fx er elektriker eller el-installatør og har kombineret dette med en solid salgserfaring af tekniske produkter eller har ønske om at blive den bedste sælger. Du vil blive tilknyttet Solars kompetencecenter i Svenstrup v/Aalborg med reference til salgschefen.

Som person er du energisk, empatisk, proaktiv og har gennemslagskraft. Med dit udadvendte væsen og din selvstændighed skaber du resultater. Du kan lide livet hos kunderne, og du kan bevare overblikket og humøret – også når der er travlt.

Ansøg senest den 26. november 2017

Lyder dette som et naturligt next step i din karriere? Så send din ansøgning og dit CV allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi glæder os til at høre fra dig.

Spørgsmål til jobbet eller til Solar?

Kontakt salgschef John Jakobsen på 40 64 12 61.

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere