VVS-installatørerne er gået online

Landets vvs-installatører har for alvor fået smag for at bestille varer på nettet. Dog er elinstallatørerne stadig et stykke foran, når der skal shoppes i grossisternes online-butikker.

En stigende del af landets vvs-installatører sidder i ro og mag bag computeren og bestiller varer hjem i stedet for at køre forbi grossisternes fysiske butikker. Det mærker man hos Brødrene Dahl, hvor der sidste år blev handlet for et tre-cifret millionbeløb online, så online-omsætningen nu udgør godt 18 procent af den samlede forretning.

”Interessen er steget støt de seneste to år, og vi får cirka 300 nye tilmeldinger til vores E-handelsplatform hver måned,” siger Michael Ravnsbæk, der er E-handelschef i Brødrene Dahl.

Han peger på, at der i en travl hverdag er mange fordele for installatørerne ved at handle online.

”De kan afgive ordren, når og hvor det passer dem, og samtidig kan de med vores e-handelsplatform få et andet overblik over deres indkøb og ordrer i proces, end de er vant til. Vi kan blandt andet lave elektronisk fakturering, og vi kan give dem prisfiler og batch-filer til deres økonomi-system,” siger Michael Ravnsbæk og understreger, at hans mål i bund og grund er, at E-handelsplatformen skaber merværdi for vvs-installatørerne.

Elinstallatører stadig foran

Også hos grossist-kollegerne Lemvigh-Müller og Brødrene AO Johansen har man noteret sig, at vvs-installatørerne de seneste år er blevet langt mere tilbøjelige til at shoppe materialer på nettet. Begge har i modsætning til Brødrene Dahl også elinstallatører blandt kunderne og er dermed i stand til at sammenligne de to faggruppers adfærd på nettet.

”Blandt elinstallatører benytter cirka 50 procent vores E-handelsplatform, mens det cirka er 25 procent af vvs-installatørerne. Men når det er sagt, så skal vvs-installatørerne have ros for virkelig at have rykket de seneste år. Går vi bare tre år tilbage var det altså kun godt fem procent af vvs-installatørerne, der benyttede nettet til at bestille varer, så det er et segment, der er vokset meget hurtigt” siger Kim Øxenholdt, der er marketing- og e-businessdirektør hos Lemvigh-Müller.

Uden at ville sætte tal på de to faggrupper bekræfter salgsansvarlig for E-handel i Brødrene AO Johansen Christian Birkmose tendensen:

”Der er jo en sejlivet skrøne ude i markedet, der går på, at el-folkene er dygtigere til it end vvs-installatørerne, men jeg vil sige, at vores vvs-kunder har overrasket mig og taget rigtig godt imod vores nye e-handelsplatform, som vi lancerede i slutningen af 2009. Generelt vil jeg også sige, at man efterhånden ser flere og flere bærbare computere ude i skurvognene hos vvs’erne.”

Når der stadig er forskel på de to faggrupper skyldes det, ifølge Kim Øxenholdt, at elinstallatørerne historisk set altid har haft et forspring, som endnu ikke er indhentet.

”Hvis du går nogle år tilbage, var der en meget stor dækning af vvs-grossister i Danmark med måske 150 salgsafdelinger i hele landet. Derfor har det været nemt for vvs-installatøren at tage ud og kigge på en opgave, køre hen til den nærmeste grossist og hente det, han skulle bruge, og så tage tilbage og lave opgaven,” siger Kim Øxenholdt og påpeger, at den praksis ændrer sig i takt med, at der bliver færre fysiske salgsafdelinger.

”I dag er der langt flere, som tager ud og kigger på en opgave, bestiller varerne elektronisk og så kommer tilbage dagen efter og laver den. Og den praksis er altså meget tidsbesparende i forhold til den tidligere,” konstaterer Kim Øxenholdt.

Salgskonsulenter skal motivere

For alle tre grossister gælder det, at de gør en aktiv indsats for at lokke flere af vvs-kunderne til at benytte nettet gennem salgskonsulenternes daglige arbejde. Den løsning er den eneste rigtige mener, Kim Øxenholdt:

”Vi ved gennem mange års erfaring med elinstallatørerne, at det ikke nødvendigvis har den store virkning at annoncere i vores kundeblade eller holde kundearrangementer. Det der skal til, er, at vores konsulenter går ind og yder support, så kunden stille og roligt kommer i gang med at bestille, og finder ud af, at det ikke er svært – og at der både er tid og penge at spare.”

Christian Birkmose har samme holdning.

”Det er helt naturligt at vores salgskonsulenter slår et slag for e-handelsplatformen, når de i det daglige er ude og snakke med vores kunder. Og de er selvfølgelig klædt på til at vise, hvordan man gebærder sig derinde,” pointerer han.

Indsatsen bliver belønnet på grossisternes bundlinje, fordi en onlinebestilling sammenlignet med personlig betjening eller telefonbetjening er klart den billigste måde at ekspedere en ordre på. Derfor er målsætningen da også at motivere endnu flere vvs-installatører til at handle på nettet i de kommende år:

”Vi vil gerne op på 30 procent indenfor en toårig periode,” lyder det fra Michael Ravnsbæk. Kim Øxenholdt er også optimistisk : ”Jeg tror på, vi kan nå op på, at 50 procent af vores vvs-kunder handler på nettet indenfor en årrække.”

www.installator.dk/vvs

Eaton Electric Danmark

Sponseret

Teknisk seminar om 3 fasede UPS

Wygwam Danmark, a division of Niko

Sponseret

Wygwam introducerer P49 og M49 DALI-2 BMS-sensorer fra Niko

Relateret indhold

23.04.2025PETTINAROLI A/S

Sponseret

Pettinaroli introducerer dynamiske strengreguleringsventiler

21.04.2025Uponor

Sponseret

Alupex i store dimensioner forenkler installationen i 25.000 m2 DGNB Guld-byggeri i Sydhavnen

16.04.2025PETTINAROLI A/S

Sponseret

Pettinarolis indsats indenfor bæredygtighed

14.04.2025TOTO

Sponseret

Hygiejne betyder meget for 93 % af tyske forbrugere

11.04.2025Unidrain A/S

Sponseret

Hotel ved Nørreport indfører selvrensende afløb

11.04.2025Purus

Sponseret

En helt ny standard for linjeafløb

09.04.2025Geberit A/S

Sponseret

Let installation møder eksklusivt design: Geberit lancerer ny ultratynd betjeningsplade.

03.04.2025Danfoss Redan A/S

Sponseret

Besøg Redan på Salgsmesse 2025 hos Brødrene Kier

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI
Efteruddannelse
Kommunikation, samarbejde og byggejura i byggeprocessen

På faget Kommunikation, samarbejde og byggejura i byggeprocessen lærer du at vurdere byggesagens juridiske problemstillinger på baggrund af en juridisk granskning og kunne formidle disse til byggesagens samarbejdspartnere.

Dato

28.04.2025

Tid

08:30

Sted

Hellerup + Online

Avidenz A/S
Kursus
Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse (Ringsted)

Tag den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse hos Avidenz - autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Dato

29.04.2025

Tid

08:00

Sted

Scandic Ringsted, Nørretorv 57, 4100 Ringsted

KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI
Efteruddannelse
Varmeinstallation bolig

Lær at håndtere arbejdet på mindre varmeanlæg med tilhørende automatik.

Dato

30.04.2025

Tid

08:30

Sted

Hellerup

Eaton Electric Danmark
Seminar
Teknisk seminar om 3 fasede UPS - Brøndby

Eaton inviterer til teknisk seminar om 3 fasede UPS. Bliv klogere på hvordan du designer fremtidens UPS-løsninger til bygninger, sundhedssektoren, industrien og datacentre.

Dato

06.05.2025

Tid

07:30

Sted

Gammelager 14, 2605 Brøndby (Hos Solar)

Vølund Varmeteknik A/S
Kursus
🔧 TEKNISK BASISKURSUS varmepumper 🔧

Kurset giver dig kendskab til varmepumpernes styringsprincipper, anlægsopbygning og giver dig en generel viden om opstart af varmepumper - både jordvarme og luft-til-vand varmepumper. Kurset vil indeholde en del praktiske opgaver.

Dato

06.05.2025

Tid

08:30

Sted

Vølund Varmeteknik Industrivej Nord 7B 7400 Herning

Dansk Standard
Kursus
El-sikkerhed, diplomkursus - 2 dage

Over 2 dage giver kurset et godt kendskab til lovgivning og standarder indenfor elektrisk sikkerhed, og til hvordan kravene efterleves i praksis.

Dato

06.05.2025

Tid

09:00

Sted

Scandic Kolding Kokholm 2 6000 Kolding