14.08.2017  |  VVS  |  Branchen

VVS-montør modtager Dronningens æresmedalje

Snart kan Paw Clark Von der Ahe fra John Jensen VVS se frem til at skulle besøge Dronning Margrethe. Her skal han tildeles en sølvmedalje efter af have brilleret på uddannelsen til VVS- og energispecialist.

Der var ikke meget, der tydede på, at Paw Clark Von der Ahe skulle ende med den højeste håndværkerudmærkelse, fortjenstmedaljen i sølv, da han gik i folkeskole.

Selv fortæller han, at han var den stille dreng i klassen og havde svært ved at tro på sig selv, hvorfor det med tiden blev hårdere at gå i skole:

”Men det ændrede sig, da jeg kom i 10. klasse på Det 10. Element i Albertslund, hvor jeg fik en lærer, der både på det faglige og personlige plan gav mig selvtillid og troen på mig selv tilbage”.

Netop dette skulle senere vise sig at blive et vendepunkt for den 20-årige VVS-lærling, der har opnået fortjenstmedaljen ved at få mindst fem 12-taller til svendeprøven:

”Pludselig oplevede jeg at få anerkendelse for min indsats, karaktererne skød i vejret, og jeg blev mere udadvendt. Den lærer skylder jeg en virkelig stor tak”, lyder det fra ham.

Læs også: John Jensen VVS varmer Øresund Strandpark op

Fast job som VVS-montør
Efter 10. klasse startede Paw Clark Von der Ahe på teknisk skole i Gladsaxe og Roskilde, og i 2014 startede han i praktik hos John Jensen VVS i Hedehusene, hvor han nu er startet i et fast job som VVS-montør:

”Jeg glæder mig meget til at tage hul på arbejdslivet som VVS-montør hos John Jensen VVS, hvor jeg gennem min praktik har haft en fast mentor og erfarne kolleger, der gerne ville lære fra sig”, siger han.

Også hos John Jensen VVS er man glade for at have Paw Clark Von der Ahe med på holdet:

”Paw har både på skolebænken og i praktiktiden udvist et enormt engagement, stor nysgerrighed og lyst til at lære. Vi er stolte over at have medvirket til, at Paw nu kan kalde sig færdigudlært VVS- og energispecialist med højeste udmærkelse”, siger Heidi Hamann, der er HR og kommunikationschef i John Jensen VVS.

- EL

Mere fra Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

www.installator.dk

Installator.dk – forum for el, VVS og ventilation – er et erhvervsmedie og community, som dækker alle fagbrancher inden for installation, og som er målrettet direkte til og læses af fagfolk. Partnere på installator.dk kan bidrage aktivt med indhold/erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af installator.dk. Vi udkommer dagligt p…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere