1.200 håndværkere på vej til Kalundborg

Fem ugers shutdown og inspektion af Statoils raffinaderi bringer over 1.200 håndværkere til byen. Det giver travlhed udover det sædvanlige hos Lemvigh-Müller, men måneders planlægning sikrer, at der er varer til alle

Hylderne bugner af lommelygter, brandhæmmende arbejdstøj og sikkerhedsudstyr, og selv på reservelageret bag Lemvigh-Müllers butik på Lerchenborgvej kan der snart ikke presses flere varer ind. Butikken i Kalundborg er med andre ord rustet til et ekstraordinært stort antal kunder fra torsdag den 7. april og fem uger frem, når Statoil indleder en total shutdown for at kunne vedligeholde og inspicere det store raffinaderi.

- VVS-folk, rørsmede, inspektører og alverdens specialister fra hele verden kommer til Kalundborg for at lave de lovpligtige eftersyn af Statoils produktionsanlæg, og mange af dem har måske ikke fået anskaffet alt det lovpligtige udstyr, som skal bruges på raffinaderiet. Arbejder man på et stillads, skal alt værktøj eksempelvis fæstnes til arbejdstøjet med sikkerhedsliner, og anvender man lommelygter, skal de være godkendte til brug i et brandfarligt miljø. Generelt er der er rigtig mange krav til udstyr og værktøj på et raffinaderi, fortæller teamleder for butikken i Kalundborg, Thomas Sonne Arvidson.

De faste kunder bliver ikke glemt
Lemvigh-Müller har prøvet det før og ved, at det er afgørende, at der er et stort reservelager, da kunderne ofte køber mange varer ad gangen.
- Vi har sammen med vores leverandører og indkøbere sørget for, at der er rigeligt med varer at tage af, så der forhåbentlig ikke er nogen, der kommer til at gå forgæves i butikken. Vi har i shutdown-perioden desuden forlænget butikkens åbningstider fra 7-17 på hverdage og på lørdage fra 8-10, fortæller Thomas Sonne Arvidson.
Lemvigh-Müllers øvrige faste kunder skal heller ikke være bekymrede for, at der ikke er tid og varer til dem.
- Vi har indkaldt ekstra personale i butikken i hele perioden, så der ikke opstår ekstraordinære ventetider for dem, der plejer at kommer her fast, lover Thomas Sonne Arvidson.

Mere fra...

10.04.2024Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

Lemvigh-Müller skærer ned på emballagen sammen med producent og installatør

01.03.2024Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

VAERK – konkurrencedygtig belysning til dine krævende opgaver og projekter

28.02.2024Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

Lemvigh-Müller flytter ESG fra tanke til handling

26.10.2023Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

Monteringsvenligt og alsidigt brandmateriel beskytter Danmarks største parkeringshus

28.03.2023Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

Værktøjsvogne med system effektiviserede indkøb og gav bedre trivsel hos travle maskinbyggere

07.11.2022Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

Vi er din videnspartner på bæredygtighed