150 millioner kroner til energiforbedringer og digitale løsninger i offentlige bygninger

Til efteråret åbner Energistyrelsen for en ny tilskudspulje til energiforbedringer og digitale løsninger i regionale og kommunale bygninger.

Det forventes, at der åbnes for første ansøgningsrunde i oktober 2021. Foto: Colourbox.

Der afsættes 150 millioner kroner i 2021 og 145 millioner kroner i 2022 til tilskudspuljen, som udspringer af Finansloven 2021, hvor Regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet blev enige om at styrke kommuner og regioners mulighed for at energieffektivisere deres bygninger.

En del af midlerne fra puljen målrettes digitale løsninger og intelligent styring af energiforbruget i offentlige bygninger.

”Det glæder mig utrolig meget, at vi med tilskudspuljen kan støtte energieffektiviserende projekter over hele landet. For det er til fordel for os alle –¬ den enkelte kommune og region, for samfundet og vores klima”, fortæller Stig Uffe Pedersen, vicedirektør i Energistyrelsen. Han tilføjer, at bygninger i dag står for knap 40 procent af det samlede energiforbrug i Danmark. Derfor er energirenoveringer af den eksisterende bygningsmasse et vigtigt middel i realiseringen af klimamålene.

Energistyrelsen har sendt bekendtgørelsen til tilskudsordningen i høring. Her beskrives rammerne for den nye tilskudsordning –¬ herunder de specifikke energiforbedringer, der kan ydes tilskud til, og hvor store tilskud ansøgere kan opnå.

Energistyrelsen lægger op til, at der vil kunne ydes tilskud til tre energieffektiviserende formål:

• Renoveringsprojekter, herunder udskiftning af vinduer, efterisolering og lignende
• Konvertering fra olie- og gasfyr, biokedel og elvarme til varmepumper eller fjernvarme
• Digitale løsninger til databaseret energiledelse, herunder løbende dataindsamling og -behandling

Høringssvar skal sendes senest den 11. august klokken 12.00. Det forventes, at der åbnes for første ansøgningsrunde i oktober 2021.

-CH

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Installator.dk

Elpriser sender tarifferne op til nytår

Installator.dk

Energinet vil frigøre op mod 5 GW med nye adgangsregler til elnettet

Installator.dk

InstallatørGruppen øger omsætningen markant – men overskudsgraden falder

Installator.dk

Varmepumpesalget stiger markant – men det er ikke de tilskudsberettigede, der trækker læsset

Installator.dk

Caverion vinder højspændingsordre til 67 millioner kroner

Installator.dk

Energinet kræver 150 millioner efter ulovligt prissamarbejde

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle