30.10.2020 | Navnenyt

25 års jubilæum hos Condair

En milepæl er nået. Hos Condair kan vi fejre 25 års jubilum for vores Sales Manager, Ib Kjærside.

Sales Manager Ib Kjærside kunne i går fejre sit 25 års jubilæum hos Condair.

25 år er gået siden Ib startede som salgschef med ansvar for industri i Condair. Dengang hed virksomheden MJ agentur og blev drevet fra privaten i Gl. Ry. I dag er firmaet en del af Condair, en international koncern, der sælger befugtning og affugtning til hele verden.

Ib har haft berøringsflade med alle aspekter af virksomheden. Igennem tiden har Ib blandt andet haft ansvaret for direkte kunder, forhandlere og key account kunder samt udviklingen af flere salgsområder.

Det handler om tillid

Ib forklarer selv, at han i starten have udstyret bag i sin bil, som han kunne tage ud til sine kunder og vise frem. Dengang var MJ agentur de første i verden til at lave højtryksbefugtning med denne teknologi, og det krævede derfor, at Ib havde en stor indsigt i de problemstillinger, som kunderne i forskellige brancher kunne møde.

Ib har altid sat det som sin vigtigste opgave at løse kundens problemer og udfordringer, og han anser derfor samarbejdet med sine kunder som et meget tæt partnerskab, der bygger på gensidig tillid. Han har blandt andet opbygget et tæt samarbejde med virksomheden Abena, der går mere end 25 år tilbage. Det er et samarbejde, hvor begge virksomheder har gennemgået en stor udvikling, og hvor det har været vigtigt at kunne tilpasse og udvikle løsninger sammen med et stort fokus på kvalitet og driftssikkerhed.

En vellidt og værdsat kollega

Ib har været og er en betydningsfuld medarbejder i udviklingen af virksomheden. Ib er en vellidt og værdsat kollega og medarbejder i Condair, og vi sender ham derfor et stor tak for indsatsen og samarbejdet, og vi håber, at det bliver til mange år endnu.

Stort tillykke med jubilæet!

Mere fra Condair A/S

Condair A/S

www.condair.dk

Condair hjælper virksomheder med at få et energioptimeret produktionsmiljø og forbedret indeklima. Produktioner slipper af med tør luft og statisk elektricitet og hospitaler og kontorer sikrer medarbejdernes helbred med den rette luftfugtighed. Vi er verdens førende producent af energivenlige anlæg og systemer inden for evaporativ køling, luftbefugt…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere