650 millioner kroner til grøn varme i danske huse

Nu kommer yderligere 650 millioner kroner fra finansloven 2021 ud og arbejder for at sikre danskerne grøn varme.

Tiltagene til udfasning af olie- og gasfyr aftalt med klimaaftalen og Finansloven 2021 vil betyde en reduktion i CO2-udledningerne på mellem 700 og 800.000 tons i 2030. Foto: Arkiv..

Der kommer nu flere penge i kassen, så endnu flere danskerne kan få grøn varme i deres helårshus. Regeringen, SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet har nemlig indgået en politisk aftale om fordelingen af midlerne til grøn varme fra finansloven 2021, der medfører, at af de i alt 4,13 milliarder kroner, der indtil videre er afsat til grøn varme, skal cirka 2,8 milliarder kroner gå til varmepumpekonverteringer og energirenoveringer, 745 millioner kroner skal gå til fjernvarmekonverteringer og 595 millioner kroner skal gå til afkobling fra gassystemet.

Med finansloven 2021 fik den såkaldte Bygningspulje til blandt andet varmepumper tilført yderligere 300 millioner kroner og med den politiske aftale tilføres puljen yderligere 165 millioner kroner.

”Danskernes varme skal være helt grøn. De danske boligejere har taget overvældende godt imod muligheden for at få tilskud til at udskifte deres olie- og gasfyr med elektriske varmepumper, eller til at lave energiforbedringer på deres bolig. Derfor er vi enige om at prioritere en markant del af det samlede beløb til varmepumper og har tilført yderligere 465 millioner kroner til Bygningspuljen frem mod 2024”, siger klimaminister Dan Jørgensen.

For at nå den aftalte fordeling mellem individuel varme og fjernvarme, er den resterende del af de 650 millioner kroner til grøn varme på finansloven 2021 fordelt med 340 millioner kroner til udbygning af fjernvarmenettet. 125 millioner kroner skal gå til tilskud til afkobling fra gassystemet, mens 20 millioner kroner går til varmepumper på abonnement.

Tiltagene til udfasning af olie- og gasfyr aftalt med klimaaftalen og Finansloven 2021 vil betyde en reduktion i CO2-udledningerne på mellem 700 og 800.000 tons i 2030. I 2030 forventes der at være under 15.000 oliefyr og ca. 210.000-250.000 gasfyr tilbage, mod cirka 80.000 oliefyr og cirka 380.000 gasfyr i dag.

-CH

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Carlog System

Sponseret

Hvor meget tid går der med at holde styr på firmabilerne?

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle