ABB-free@home er intelligent boligstyring til fingerspidserne

Hos Charlotte og Jan i Frederikshavn er boligdrømmene gået i opfyldelse, og med ABB-free@home kan de læne sig tilbage og nyde livet med boligautomation til fingerspidserne.

ABB-free@home styrer lys, varme og boligautomatik. Manuel betjening eller ændringer sker på strategisk placerede touchskærme..

02.12.2020

Sponseret

ABB A/S

For enden af en stille villavej i Frederikshavn ved naturskønne arealer ligger et smukt hus i to etager. Det er bygget op med puds som det skulpturelle element, og arkitekten har valgt at bruge genbrugsmursten som base og cedertræ til opdeling af vinduesfacaden.

Indenfor byder villaen velkommen med en åben planløsning og masser af dagslys, der strømmer ind gennem de store vinduespartier. Overalt er der højt til loftet, og trappen til førstesal er elegant integreret og udgør et dekorativt arkitektonisk element. Den samme type genbrugsmursten, som er anvendt udvendigt, har elegant og samtidig diskret fundet vej indenfor, hvor de udgør en harmonisk modvægt til boligens rene linjer og stringente arkitektur.

Inspireret på ferie
Et blik rundt i den store stue og køkkenområdet, der umærkeligt smelter sammen, afslører en iøjnefaldende mangel på lyskontakter. Ifølge husets ejer havde han også selv forestillet sig kontakter og afbrydere anbragt på ethvert strategisk væghjørne, ved alle døre, for foden og toppen af trappen – kort sagt overalt i boligen, som man har kendt det i årtier.

- Egentlig havde jeg en klar idé om, at husets elinstallationer skulle være ganske lavpraktiske og nærmest analoge, forklarer Jan og tilføjer hurtigt, at han kan takke en ferietur til Spanien for, at han ombestemte sig:

- Her boede vi i et hus, hvor automatik tændte og slukkede lamper og elektriske apparater efter et særligt mønster eller forudbestemt scenarie. Det var supersmart, og ja, man kan vel sige, at jeg så lyset.

Det fik ham i samarbejde med arkitekten – og ikke mindst indehaver Nicolai Hollænder Mathiesen fra KM Automatik i Frederikshavn – til at undersøge mulighederne for at integrere bolig- og bygningsautomation i huset, der stadig var på tegnebrættet.

Valget faldt på ABB-free@home, og det skyldtes i høj grad firmaets lærling, oplyser Nicolai Hollænder Mathiesen:

- Andreas kom hjem fra et skoleophold, hvor han havde arbejdet med ABB-free@home. Han fortalte om systemet og de mange spændende muligheder, fx hvordan det kan opsættes via en tablet og er meget nemt at forstå, og har man en lille smule flair, kan det let justeres eller tilpasses af brugeren. Både Jan og jeg lod os smitte af hans entusiasme, og Jan har i høj grad taget ABB-free@home til sig og har allerede selv foretaget de første ændringer i systemet.

Det var derfor også helt naturligt at lade Andreas foretage installationen af ABB-free@home, som han har udført selvstændigt – og uden brug af ABB-hotline, som René Stauning, salgsingeniør hos ABB, tilføjer med et smil.

- Ja, ABB-free@home er meget intuitiv at bruge og nem selv at foretage ændringer i, supplerer husets ejer.

Styrer alt med få tryk
Med ABB-free@home kan familien på tre touchskærme ovenpå og en nedenunder styre og aktivere stort set alle elektriske installationer i boligen:

- Vi kan trykke på skærmen og køre de motor-styrede gardiner op og ned, ligesom vi naturligvis kan tænde og slukke for lyset i de forskellige rum. En vejrstation er med til at åbne og lukke for ovenlysvinduer. Desuden har vi lagt forskellige scenarier ind, så eksempelvis lyset i entreen, på trappen og i stuen tænder samtidig. Varmestyring og ventilation er også integreret i løsningen, og på et tidspunkt forventer vi at koble vores hvidevarer på – de tilhører den nye generation af Smart Home-produkter, og ja, det er smart og helt sikkert fremtiden, fortæller Jan med begejstring.

- Foruden at benytte touchskærmene har både Charlotte og jeg en ABB-free@home app på telefonen. Så fungerer den reelt som en fjernbetjening, og når vi er gået i seng, er det nemt og smart at trykke "sluk alt" – og næste morgen vågne ved blid musik fra Sonos-højttalerne, der naturligvis også er en del af ABB-free@home.

Mere fra...

09.04.2024ABB A/S

Sponseret

Undgå lynskader med transientbeskyttelse

22.03.2024ABB A/S

Sponseret

Mød ABB på EL & TEKNIK '24

09.02.2023ABB A/S

Sponseret

ABB sikrer virksomheder forsyningssikkerhed med virtuelle minikraftværker

20.05.2022ABB A/S

Sponseret

Københavnske skraldebiler bliver elektriske

05.04.2022ABB A/S

Sponseret

ABB og HydrogenPro samarbejder om at optimere produktion af grøn hydrogen

24.01.2022ABB A/S

Sponseret

Så let afregner du elbilers forbrug