ABB-kontakter øger patientsikkerheden på Nyt Aalborg Universitetshospital

Patientsikkerhed var nøgleordet, da Nyt Aalborg Universitetshospital valgte ABB-stikkontakter med pindjord frem for andre kontakttyper.

26.10.2020

Sponseret

ABB A/S

Det lyder helt naturligt og indlysende, at der er fokus på patienternes sikkerhed på et sygehus. Det er dog et emne, der kræver vedvarende opmærksomhed – og det er heldigvis tilfældet i disse år i forbindelse med projektering og opførelse af de seks nye supersygehuse og universitetssygehuse rundt om i landet.

På Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU) har fokus på patientsikkerhed blandt andet udmøntet sig i valget af ABB-stikkontakter med pindjord frem for stikkontakter med dansk jord eller sidejord.

- Begrebet patientsikkerhed er omfattende og rummer et væld af aspekter. På forsyningssiden handler det grundlæggende om, at der altid er strøm i kontakterne. Populært sagt dur det ikke, at propperne springer, eller der går ild i en elektrisk installation på grund af en kortslutning. Det er kontakter med pindjord og HPFI-afbrydere med til at forhindre, fortæller teknisk koordinator Kaj Hyldgaard.

Kaj Hyldgaard har i over 20 år været ansat i Region Nordjylland, og han har i mere end ni år været tilknyttet fuldtids på projektet med Nyt Aalborg Universitetshospital.

- Jeg har været med, siden arkitektkonkurrencen blev udskrevet, og gruppen bag byggeriet begyndte at købe jord op. Så jeg kender om nogen projektet indefra, smiler Kaj Hyldgaard og fortsætter:

- Det er blevet til mange møder med rådgivere, leverandører og brugergrupper som eksempelvis rengøringspersonale og sygeplejersker. Det er trods alt ikke hver dag eller hvert årti, at vi får mulighed for at forme og skabe lige præcis dén løsning og dét hospitalsbyggeri, som vi opfatter som det optimale. Hver eneste lille detalje og funktion er blevet vendt, drejet og sat ind i en større helhed. Som det også var tilfældet med valg af noget så umiddelbart lavpraktisk som stikkontakter.

Hygiejnen sejrede
For Kaj Hyldgaard var der teknisk set ingen afgørende forskel på, om man havde valgt kontakter med sidejord eller pindjord.

- Hygiejnegruppen havde en klar favorit, og det var pindjord. Denne type er nemmere at gøre ren, og hygiejne er i sagens natur en væsentlig faktor på et sygehus og med til at understøtte patientsikkerheden.

Kaj Hyldgaard fortæller, at kontakter med pindjord har en indlysende fordel: De kan kun fungere med stikpropper med korrekt jordforbindelse, hvilket øger sikkerheden yderligere.

En anden fordel i forhold til fx Schuko-kontakter med sidejord er, at der ingen bevægelige dele er. Det kan have en betydning for stikkontaktens levetid på den lange bane, vurderer Kaj Hyldgaard og oplyser – nærmest som en sidebemærkning – at det også tæller med på plussiden, når man bor i et hus med et pænt stykke over 30.000 kontakter.

Grønt lys
I alle gruppe 2-rum – vitale rum som operationsstuer, intensivafdelinger, medicinske områder med anæstesimidler til inhalation og lignende, hvor afbrydelse af elforsyningen kan være livstruende – har man på Nyt Aalborg Universitetshospital opsat kontakter med forsyningsindikator.

- En lysdiode på kontaktens front viser, om der er spænding på. Hos os var det et stort ønske fra den involverede brugergruppe, at dioden skulle lyse grønt, hvor fabrikanterne som standard ellers bruger en rød LED. Det kan virke som en ubetydelig detalje, men omvendt er det med til at sikre, at personalet aldrig så meget som i et splitsekund er i tvivl om, at alt er okay og fungerer.

FORUM FOR SYGEHUS TEKNIK OG ARKITEKTUR
Forum for Sygehus Teknik og Arkitektur (FSTA) blev stiftet i 2011 og har til formål at skabe et tværfagligt fællesskab for alle – herunder leverandører og samarbejdspartnere – som er involveret og interesseret i planlægning, byggeri og drift af hospitaler i Danmark.

FSTA er et sundhedsfagligt forum og netværk på højt niveau for personer beskæftiget inden for:

  • Planlægning og programmering
  • Arkitektur og byggeri
  • Logistik og infrastruktur
  • Teknik, IT og medikoteknik
  • Drift, vedligeholdelse, ledelse og styring
  • Kvalitet og hygiejne
  • Miljø og energi

Ud over at være teknisk koordinator på Nyt Aalborg Universitetshospital er Kaj Hyldgaard også formand for FSTA, hvor han samtidig er aktiv i foreningens elnetværksgruppe. Gruppen består af omkring 40 deltagere og har til formål at udveksle viden og erfaringer inden for elområdet i relation til de danske hospitaler. Gruppen udarbejder også anbefalinger til fx installationer på hospitalerne.

ABB er medlem af FSTA.

Mere fra...

02.12.2024ABB A/S

Sponseret

ABB gør det enkelt med simpel lysstyring

29.11.2024ABB A/S

Sponseret

Montana sparer 30 procent på energiforbruget med ABB energioptimering

11.06.2024ABB A/S

Sponseret

Nordværk får installeret nye brydere med mindre besvær

09.04.2024ABB A/S

Sponseret

Undgå lynskader med transientbeskyttelse

09.02.2023ABB A/S

Sponseret

ABB sikrer virksomheder forsyningssikkerhed med virtuelle minikraftværker

20.05.2022ABB A/S

Sponseret

Københavnske skraldebiler bliver elektriske