ABBs varmeinstallation bliver demoanlæg
Vestforbrænding og ABB i Danmark har indgået et samarbejde, der betyder, at den nye fjernvarmeinstallation i ABBs danske hovedsæde fremover bliver demoanlæg for dansk fjernvarmeteknologi ved eksportfremstød.
Vestforbrænding og ABB i Danmark har indgået et samarbejde, der betyder, at den nye fjernvarmeinstallation i ABBs danske hovedsæde fremover bliver demoanlæg for dansk fjernvarmeteknologi ved eksportfremstød. Vestforbrænding henvendte sig selv til ABB A/S i Skovlunde med tilbud om at blive tilsluttet fjernvarmenettet. Ledelsen i ABB har næret et ønske om at sikre et mindre energiforbrug under eget tag, og da samarbejdet betyder mindre CO2-udledning, var teknologivirksomheden ikke længe om at beslutte sig. ABB sparer således hele 85 procent af sin CO2-udledning på varmeregningen ved at gå over til ny fjernvarmeteknologi og skippe naturgasfyret. Samtidig går ABB og Vestforbrænding sammen om at gøre installationen til et fuldt funktionsdygtigt demoanlæg, der skal hjælpe de to aktører i den danske fjernvarmeindustri til at illustrere de miljømæssige og økonomiske fordele ved teknologien verden over.