Event
AI holder styr på dit byggeri
Kan AI og et 360 graders kamera styrke samarbejdet og spare tid, fejl og konflikter i byggeriet?

Som pilotprojekt i Danmark tester Per Aarsleff lige nu den nyeste generation af reality capture/digital staderegistrering fra Buildots på byggeriet af Lidls nye hovedkontor i Aarhus. Mette Mikkelsen, Lars Torkildsen og Nikolaj Urfeldt fortæller om brugen af digitale værktøjer til staderegistreringer og den værdiskabelse, det giver et projekt – både teoretisk og i praksis.
Formålet med temamødet:
En LEAN byggeproces er afhængig af en stærk tidsplan. En tidsplan er kun stærk, hvis den bliver fulgt. Produktionsstop er en stor faktor i forsinkelser. Hvad kan vi gøre for at undgå produktionsstop?
- Vi kan undgå fejl og dermed ombyg
- Vi kan holde øje med om byggeriets stade følger den aftalte tidsplan
- Vi kan minimere konflikter og diskussioner om skyld og undskyldninger
- Vi kan skabe overblik over vores entreprisers fremdrift
- Vi kan bygges vores vurderinger ud fra fakta og ikke fra subjektive vurderinger
Udbytte:
Få et indblik i hvordan Digital Staderegistrering/de nye teknologier fungerer ude på byggepladsen, samt hvilke forudsætninger, der er for succes med at bruge de digitale værktøjer på pladsen.
Målgruppe:
Emnet er relevant for produktionen, samt de 3D projekterende parter
Praktisk:
Du vil modtage link til temamødet før mødet starter.