Al intern rørtilslutning klares hurtigt og effektivt i 43 lejligheder

Bundmoduler fra Uponor VVS, der på forhånd er samlet og tilpasset, giver klare arbejdsbesparelser for Thyge’s VVS i nye almene boliger

01.10.2019

Sponseret

Uponor

Der er fuld gang i byggeriet af nye udlejningsboliger på det område i Nykøbing F, hvor Lolland-Falsters Bryghus lå frem til 1993 og blev landskendt for sin øl, ”Den Blaa Nykøbing”. Efter planen skal Bryghusparken, hvor Nykøbing F Boligselskab er bygherre, være klar til indflytning i maj 2020.

De 5 bygninger er i 2 plan og kommer til at huse i alt 43 lejligheder. Bo-Hus A/S er totalentreprenør, mens Thyge’s VVS har ansvaret for VVS- og ventilations-entreprisen. Her er de fleste løsninger udviklet i samarbejde med Uponor VVS, der leverer Q&E installationer til brugsvand, gulvvarme, alupex (MLC) radiatorenheder – samt færdigproducerede bundmoduler med al den interne rørtilslutning
”Når vi har sat en varmeunit med 4 bespændinger op, kan vi skrue bundmodulet direkte på nedenunder og tilslutte alle vores rør bagefter. Det reducerer montagetiden væsentligt”, fortæller overmontør Lau Hansen, Thyge’s VVS.

Fokus på montagetid og kvalitet

Bryghusparken i Nykøbing F skal stå færdig i maj 2020.

Det er vigtigt for Thyge’s VVS at vælge produkter og finde installationsmetoder, der dels har kvalitet og dels kan forkorte montagetiden:

”På en sag som Bryghusparken mødes vi med Uponor og går alt igennem. Hvilken fødekilde, der er tale om, i dette tilfælde fjernvarme, hvor mange tapsteder, der er til brugsvand, radiatorer og gulvvarme. Hvad vi som VVS-installatør ønsker af løsningen – og hvordan der kan udfærdiges et bundmodul til det antal afgreninger, der skal være. Uponors kvalitet kender vi i forvejen, den er god og gedigen”.

”Bundmodulerne er resultatet af en udviklingsproces og viser, at gør du dit forarbejde grundigt, får du en installation, der er rigtig nem at gå til. I modsætning til, at der skal bruges energi og tid på at samle en masse småting”.

Sparer en dags arbejde

VVS-montører Jesper Pedersen & Stig Halling (th).

VVS-montørerne Jesper Pedersen og Stig Halling vurderer, at hvert af de færdige bundmoduler kan spare en dags arbejde:

”Der ville gå rigtig meget tid med at trække rør ned til hver enkelt tilslutning, det vil sige de 4 føderør. Der skal konstrueres fittings og bøjninger – og en isolatør skal på bagefter. Med montage og de andre ting bliver det godt en dags arbejde, så med 43 lejligheder er der meget at hente”.

Q&E løsningen til PE-Xa-rør letter også arbejdet, og valget af korrosionsbestandige installationer er vigtige i forhold til kvaliteten af grundvandet:

”Dér er plastik indtil videre unikt, og stort set hele denne installation er plast. Det vil sige, vi ikke har nogen mekaniske metalsamlinger i PE-Xa-rør, fordi vi bruger Uponors Quick & Easy samlinger. Med værktøjet udvider et stykke PE-Xa-rør – stopper det på fittingen. Røret trækker sig tilbage til udgangspunktet igen og er helt tæt. Det er en nem metode”, siger Lau Hansen.

Medprojekterende i en tidlig fase

Q&E værktøjet sparer tid.

Thyge’s VVS, der beskæftiger 32 mand, arbejder foruden på Lolland-Falster også på Sjælland og i Københavnsområdet. En af udfordringerne for virksomheden er at skaffe arbejdskraft: ”Vi kunne godt bruge 3-4 faglærte VVS-montører lige nu, og gør samtidig en langsigtet indsats ved at have 6 lærlinge”, forklarer Lau Hansen.

På opgaven med Bryghusparken kom virksomheden hurtigt med i processen: ”Bo-Hus er totalentreprenør, og vi gav dem på et tidligt tidspunkt nogle økonomital på, hvad vi vurderede som muligt i forhold til bygherrens ønsker og krav. Helt konkret, hvilke produkter vi ud fra priser og løsninger kunne få ind i byggeriet. Og i kraft af det samarbejde har tingene fungeret godt”.

Mere fra...

28.03.2024Uponor

Sponseret

Plug and play-installationer til DGNB Guld-byggeri

05.02.2024Uponor

Sponseret

Præfabrikerede fjernvarmeunits og VVS-installationer er nøglen til at opretholde effektiviteten

31.01.2024Uponor

Sponseret

Kompakt fjernvarmeunit sparer tid og gavner arbejdsmiljøet

29.11.2023Uponor

Sponseret

Innovativt projekt på Fyn forvandler overskudsvarme til gulvvarme

07.11.2023Uponor

Sponseret

Nyansættelse i Uponor Building Solutions

20.10.2023Uponor

Sponseret

Danmarkspremiere på Dansk Fjernvarmes Landsmøde 26.-27. oktober 2023 i Aalborg