01.04.2017  |  VENTILATION  |  Indeklima

Indspark: Alt er inkluderet i en tekstilkanalløsning - også det gode indeklima

Tekstilkanaler er den indblæsningsteknologi, der skaber det bedste indeklima. Jævn luftfordeling uden træk sikrer høj komfort i opholdszonen, tekstilets kondensfrie natur og nemme vaskbarhed gør løsningen yderst hygiejnisk og designet er "all inclusive".

Med tekstilkanaler er de kendte funktioner fra konventionelle metalkanaler allerede indbygget i kanalen. Dermed er diffusorer, riste, spjæld med videre ikke nødvendige.

Tekstilkanaler er, om man så må sige, ”All Inclusive”:

  • Riste og diffusorer er unødvendige, da tekstilkanaler fungerer både som kanal og som luftfordelingsenhed.
  • Der kræves ingen lyddæmpning (med undtagelse måske af ventilatorstøj). Lydløs er standarden.
  • Der er ingen ubelejlige tilpasninger eller montage på byggepladsen. Et FabricAir tekstilsystem passer direkte fra fabrikken, samles med lynlåse og er klar til installation, så snart det ankommer.
  • Spjæld er unødvendige, da luftfordelingsløsninger i tekstil ikke skal indreguleres.
  • Tekstilkanaler skal ikke males, da tekstilet er indfarvet. Der findes et stort udvalg af standard farver og alle farver kan produceres efter ønske.
  • Isolering er unødvendigt, da permeable tekstilkanaler er kondensfrie af natur.

I modsætning til konventionelle metalkanaler, der distribuerer luften punktvis, bliver luften i en tekstilkanal jævnt distribueret gennem hele kanalens længde. Det skaber uovertruffen komfort, uden træk, uden larm og uden kondens. kanalerne hæmmer bakterievækst og kan vaskes i en vaskemaskine, så systemet er også mere hygiejnisk end konventionelle metalkanaler.

De væsentligste forskelle mellem tekstil og metal

Valget af den rigtige luftfordelingsløsning afhænger af formålet og de økonomiske rammer. Tekstilsystemer er mere fleksible end konventionelle metalkanaler og rummet kan opdeles i forskellige zoner afhængig af kravene til luftfordeling. Et tekstilsystem er 30-70% billigere end tilsvarende løsninger i metal, har kortere leveringtid og kan enkelt eftermonteres i eksisterende byggeri uden at ændre i konstruktionen.

Alt i alt skaber tekstilbaseret ventilation det bedste indeklima på markedet.

Du kan læse mere om fordelene ved at anvende tekstilkanaler her.

Mere fra Marie

Marie Ravnholt Sannes

Marketing & Communications Manager

Se profil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere