Halvårsstatus: Solid vækst hos AO Johansen

AO Johansens delårsrapport viser, at omsætningen i 1. halvår af 2018 var seks procent højere end de første skes måneder af 2017. Stigningen skyldes hovedsagelig vækst i det professionelle marked samt det private onlinemarked i Danmark.

AO Johansen kan i sin delårsrapport bryste sig af en stigende omsætning. Arkivfoto. .

2. kvartal i 2018 har været god for AO Johansen. Det viser den delårsrapport, som byggevaregrossisten netop har sendt ud.

Her fremgår det således, at omsætningen i 2. kvartal løb op i 830,2 mio. kr., hvilket er ni procent højere end i 2017, og som svarer til en vækst på 67,2 mio. kr.

Læs også: Grossist i vækst

Samlet steg omsætningen for 1. halvår 2018 også og kom op på 1,643 mia. kr., hvilket er 91,6 mio. kr. eller seks procent højere end i 1. halvår 2017.

”Væksten kan primært henføres til det professionelle marked i Danmark samt det private onlinemarked. Den udenlandske omsætning udgør under 10 pct. af den samlede omsætning”, fremgår det yderligere i AO Johansens delårsrapport.

Stigende personaleomkostninger
Delårsrapporten viser dog også, at AO Johansens personaleomkostninger i 2. kvartal 2018 er seks procent eller 5,2 mio. kr. højere, end de var i samme periode sidste år.

”Stigningen i både kvartalet og 1. halvår kan henføres dels til flere medarbejdere, dels til et ændret medarbejdermiks som følge af digitaliseringen. Der er iværksat tiltag, som vil bringe antallet af medarbejdere ned. Fuld effekt af disse tiltag forventes først i 2019”, skriver AO Johansen om grunden til de stigende omkostninger.

Læs også: AO-opkøb af Billig VVS sikrer overskud

AO Johansen har tidligere meldt ud, at koncernen forventer et resultat før skat for 2018 på 145-155 mio. kr. I delårsrapporten fremgår det, at denne forventning fastholdes.

I 2017 fik AO Johansen et overskud før skat på 145,5 mio. kr.

 -JM 

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Installator.dk

Elpriser sender tarifferne op til nytår

Installator.dk

Energinet vil frigøre op mod 5 GW med nye adgangsregler til elnettet

Installator.dk

InstallatørGruppen øger omsætningen markant – men overskudsgraden falder

Installator.dk

Varmepumpesalget stiger markant – men det er ikke de tilskudsberettigede, der trækker læsset

Installator.dk

Caverion vinder højspændingsordre til 67 millioner kroner

Installator.dk

Energinet kræver 150 millioner efter ulovligt prissamarbejde

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle