Arkitekttegnet køkkenvask fra Duravit
Duravit lancerer således nu en serie af køkkenvaske, som er designet af den verdensberømte franske arkitekt og designer, Philippe Starck.
Duravit lancerer således nu en serie af køkkenvaske, som er designet af den verdensberømte franske arkitekt og designer, Philippe Starck. Serien hedder Starck K og er fremstillet porcelæn - og den har en ny form med en række kreativt tænkte detaljer. Siderne på bassinet rager et stykke op over bordniveauet, og det giver ikke blot udformningen et flot skulpturelt udtryk. Det giver også et større og dybere bassin, hvor det er muligt at vaske selv de største gryder og pander. På den bassinside, der vender mod aflæggerpladsen, er der en lille fordybning, som fungerer som overløb. Når vandspejlet når denne fordybning, vil vandet begynde at løbe ned mod aflæggerpladsen som et vandfald og herfra videre til afløbet.
Køkkenvasken er fremstillet af specielt robust porcelæn og kan derfor tåle alle de hårde slag fra gryder og pander, som en køkkenvask kan udsættes for. Porcelænet er brændt ved hele 1280 grader, hvilket giver en meget stærk og hygiejnisk glat overflade, der tåler alle temperaturer og samtidig er let at rengøre.