I 2022 havde kun 56,5 procent af de 25-årige med ufaglærte forældre fuldført mindst én ungdomsuddannelse. Det er det laveste niveau siden 2019, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Særlige uddannelsestilbud vinder dog indpas.
I 2022 havde kun 56,5 procent af de 25-årige med ufaglærte forældre fuldført mindst én ungdomsuddannelse. Det er det laveste niveau siden 2019, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Særlige uddannelsestilbud vinder dog indpas. Foto: Arbejdernes Erhvervsråd.
Andelen af mønsterbrydere er faldet siden 2019. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. I 2019 havde 58 procent af de 25-årige med ufaglærte forældre fuldført mindst én ungdomsuddannelse. Det tal er i dag faldet med 1,5 procentpoint til 56,5 procent. Det vil sige, at næsten hver anden ung med ufaglærte forældre ikke har gennemført mindst én ungdomsuddannelse som 25-årig.
”Risikoen for at stå uden en ungdomsuddannelse er mere end fem gange større blandt børn af ufaglærte sammenlignet med børn af akademikere. Det viser os, at der stadig er markante forskelle på chancen for at få en uddannelse i Danmark”, siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Uddannelse kan have en stor betydning for fremtiden, fordi det er med til at øge den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet og giver en højere løn. Derfor er det ærgerligt, at der er sket et tilbageslag i antallet unge af ufaglærte forældre, der får en ungdomsuddannelse”, siger Emilie Agner Damm.
”Udviklingen kan skyldes, at gruppen af unge med ufaglærte forældre er blevet tungere i takt med, at den er blevet mindre op gennem 2010’erne. Det betyder også, at der er et behov for flere nye løsninger og tilbud, hvis vi vil have flere unge med på uddannelsesvognen”, siger Emilie Agner Damm.
Læs også: Elever fravælger stadig erhvervsuddannelserne
Analysen viser også, at brugen af særligt målrettede uddannelsestilbud vinder indpas blandt unge med ufaglærte forældre. Indregner man de forberedende uddannelsestilbud forøges andelen af mønsterbrydere med knap 9 procentpoint.
”De målrettede uddannelsestilbud såsom FGU og STU er til unge, der af den ene eller anden grund ikke kan tage en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Brugen af tilbuddene er markant stigende, hvilket indikerer at uddannelserne er ved at vinde indpas hos dem, der har et særligt behov for dem. Det er meget positivt”, siger Emilie Agner Damm.
”Der et stort behov for uddannelsestilbud til de unge, der har brug for noget andet efter grundskolen. Nogle unge har brug for at blive styrket fagligt efter en mislykket skoletid, mens andre har brug for mere fleksibilitet og støtte i deres uddannelsesvej efter grundskolen”, siger Emilie Agner Damm.
- PiB
Byggeri
Byggebranchen savner diversitet og inklusion
Ni ud af ti medarbejdere i byggebranchen er mænd, og den udvikling har stået stille de seneste ti år, viser tal fra Danmarks Statistik. I Kemp & Lauritzen tager de nu helt nye midler i brug for at flytte virksomheden og medarbejdersammensætningen hen imod en endnu mere bæredygtig fremtid. Sammen med CBS Executive Fonden og CBS starter virksomheden et 3-årigt forskningsprojekt, der skal belyse diversitet og inklusion i byggebranchen.
Energi
Nye tiltag i forhold til Europas elmarked
Historisk høje elpriser har fået EU til at råbe vagt i gevær. Kommissionen har netop vedtaget en grundlæggende reformering af det europæiske elmarked. Dansk Industri, der repræsenterer den samlede danske energisektor, ser positivt på forslaget, der bevarer de nuværende mekanismer på markedet, som sikrer billigere energi.
Energi
Tom fjernvarmepulje skaber usikkerhed
Den populære fjernvarmepulje er løbet tør for tilskudsmidler. Det er rigtig ærgerligt, mener Dansk Fjernvarme. Der er behov for risikoafdækning for fjernvarmeselskaber, så Danmark kan fortsætte indsatsen med at udfase den fossile naturgas.
Branchen
Byggeriet mangler viden om bæredygtige materialer
Tre ud af fire i byggeriet oplever højere krav og forventninger til deres viden om og arbejde med bæredygtige materialer og løsninger. Men over halvdelen føler ikke, at de har tilstrækkelig viden til at træffe bæredygtige beslutninger. Det viser en ny rundspørge, som er lavet af Brancheforeningen Danske Byggecentre.
Sanitet
Bæredygtighed og beskyttet værksted passer godt sammen
Bæredygtighed i naturen går hånd i hånd med samfundsmæssig og social bæredygtighed i sanitetsproducents igangværende samarbejde med Stena Recycling og Marjattas beskyttede værksted i Snesere. Det handler om at skabe mening i at gøre noget for andre.
Energi
Grossist vil sætte klimamål med afsæt i forskning
Landets største stål- og teknikgrossist tager bæredygtighedsarbejdet til næste niveau og forpligter sig til klimamål og -initiativer, som er baseret på videnskab.