Banebrydende projekt kan dokumentere den grønne strøm fra producent til forbruger

Energinet tester lige nu sammen med en række aktører prototypen til et nyt system, der kan dokumentere, hvor strømmen kommer fra og vise, om den er grøn eller ej. Det kan booste den grønne omstilling.

Projekt Eloprindelse kan dokumentere om den strøm, de bruger, er grøn eller ej. Foto: Energinet..

Energinet og samarbejdspartnere på tværs af energisektoren tester lige nu et banebrydende system, der kan dokumentere samtidigheden mellem grøn elproduktion og vores elforbrug.

Målet er at skabe et nyt koncept, et certifikatsystem og et system, der understøtter det. Et koncept, hvor der time for time kan dokumenteres samtidighed mellem grøn strøm fra producent og det faktiske forbrug, og som dermed kan give stor værdi for privatpersoner, der ønsker at træffe et grønt valg, og for virksomheder, der vil producere bæredygtigt.

Systemet, der bliver kaldt ElOprindelse, kan også vise vejen, når brint og grønne gasser produceret af vind og sol i fremtiden skal afløse olie, kul og gas i transportsektoren, i industrien mv.

Virksomheder som blandt andet Clever, Vattenfall og Vestas er med til at teste prototypen, og Energinet vil meget gerne i kontakt med endnu flere, der vil være med til at teste.

Grøn energi året rundt

Indtil nu har elforbrugere, der ønsker at fremme grøn energi, kunne købe Oprindelsesgarantier, også kaldet Grønne Certifikater. De sikrer, at der et sted i elnettet bliver produceret grøn strøm svarende til den mængde, som forbrugeren trækker ud af sine stikkontakter.

Og den grønne strøm kan godt være lavet af solceller om dagen, mens man selv bruger strømmen om aftenen. Eller den kan være lavet på en blæsevejrsdag i november, mens man selv bruger strømmen en vindstille dag i april. De nuværende oprindelsesgarantier gælder nemlig et helt år.

”De nuværende oprindelsesgarantier har skabt en fælles europæisk ramme, som har været med til at fremme udbygningen af grøn energi og været med til at give forbrugerne et grønt valg. Men nu kalder de meget ambitiøse klimamålsætninger, som Danmark og Europa har sat, på nye og mindst lige så ambitiøse løsninger. Vi skal kunne skabe en meget stærkere kobling mellem produktion af vedvarende energi og det faktiske forbrug helt ned på timeniveau”, siger Martin Lervad Lundø, administrerende direktør i Energinet DataHub.

DataHub skaber unik platform

Prototypen bygger på data fra Energinets DataHub, hvor alle oplysninger om Danmarks elforbrug og -produktion indhentes og opbevares. Data bruges til at sikre korrekte elregninger til forbrugerne, men de kan meget mere, mener Martin Lervad Lundø.
Han påpeger, at Danmark står i en unik situation, grundet den nationale løsning, som er en central DataHub. Men for at nå i mål med den grønne omstilling skal vi kunne dokumentere, at vores strøm faktisk også er grøn.

Martin Lervad Lundø håber, at projektet, når det er færdigt, kan danne skole i Europa. For eksempel har Europa-Kommissionen indledt arbejdet omkring udvikling af et lovgrundlag, som skal danne rammerne for konvertering af strøm fra elnettet til grønne gasser, så de kan bruges i den grønne omstilling af transportsektoren. Projekt Eloprindelse kan her blive meldt ind som mulig vejviser.

Vil du teste med?

Prototypen testes over et halvt år, og der er stadig plads til testere. Testperioden løber til november, hvorefter Energinet kan handle på resultaterne af testen. Deltagelse i testforløbet er relevant for alle spillere i energibranchen og evt. tilstødende erhverv, for eksempel producenter af el, store elforbrugere, Power to X-aktører og tech-virksomheder.

-CH

Eaton Electric Danmark

Sponseret

Supersygehus sikrer strømforsyning uden klimaskadelig SF6-gas

Ecofoss/Green:ID

Sponseret

Thoravej 29 – prisbelønnet kontorbyggeri med bæredygtig specialbelysning

Relateret indhold

29.09.2025Schneider Electric A/S

Sponseret

Schneider Electric lancerer nye referencedesigns med integreret energistyring og væskekøling

16.09.2025Installator.dk

Ny metode giver mere retvisende energimærke

08.09.2025BLICHFELD POWER & MEASUREMENTS A/S

Sponseret

Skal du bruge en motor-diagnose på max 5 minutter?

05.09.2025Installator.dk

Grundfos lancerer ny generation af cirkulationspumper

04.09.2025John Jensen VVS A/S

Sponseret

Innovativt samarbejde forbedrer komfort og energieffektivitet på skole

02.09.2025Installator.dk

Fleksibelt elforbrug kan spare milliarder – og gavne klimaet

01.09.2025Wygwam Danmark, a division of Niko

Sponseret

Wygwam introducerer P49 og M49 DALI-2 BMS-sensorer fra Niko

28.08.2025Installator.dk

Nu åbnes der op for solceller på kommunale tage

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle